Epilepsi Podcasten: Rune brænder din epilepsi væk

Nyt afsnit af Epilepsi Podcasten handler om epilepsikirurgi. Gæster er kirurg Rune Rasmussen, der er kendt fra DR-serien ”Med livet i hænderne”, og neurolog Lars Pinborg, der er leder af det danske epilepsikirurgiprogram

 

Du bliver bedøvet. Rune skruer dit kranium fast til en ramme, så det ligger helt stille. Så borer han et 3 mm. hul i kraniet. Et laserkateter bliver ført ind i hjernen.

Rune Rasmussen har et ret særligt arbejde. Han er en af bare to danskere, der udfører de såkaldte LITT-operationer. Ved hjælp af en infrarød laser, kan han opvarme en lille del af hjernen, så nogle få hjernecellerne dør. Og det kan helbrede epilepsi.

Dette afsnit handler om epilepsikirurgi. Altså om hvordan man kan fjerne den del af hjernen, hvor epilepsien opstår. For nogle er det den eneste måde at helbrede eller mindske epilepsien – men det er ikke helt uden risiko og det er ikke alle der kan få glæde af behandlingen.

Vores gæster er Rune Rasmussen, der er hjernekirurg og kendt fra DR-serien ”Med livet i hænderne”, og det er ham der fører kniven og Lars Pinborg, der er neurolog og leder af det danske epilepsikirurgiprogram.

Vi ringer også til Martin, der har været under kniven – eller rettere sagt laserstrålen.

Hør den, hvor du henter dine podcast

Du kan alle afsnit af Epilepsi Podcasten her på hjemmesiden og i de fleste af de apps, hvor du normalt henter dine podcast. Det er f.eks. Spotify, Apple Podcast, Google Podcast, Castbox, iHeartRadio, Deezer, Spreaker og Podcast Addict.

Podcasten er lavet af Epilepsiforeningen i samarbejde med Danish Care Technology

Kilde

Epilepsi Podcasten

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev