Epilepsiforeningens historie: Danmarks første dagklub for epilepsiramte

I år fejrer Epilepsiforeningen 60 års jubilæum. Tilbage i 1968 ville foreningen aktivere hjemmeboende epilepsiramte, som var uden beskæftigelse, derfor oprettede Dansk Epilepsiforening Danmarks første dagklub for mennesker med epilepsi

 

Af Allan Hougaard
allan@epilepsiforeningen.dk

På billedet er der smil og grin på læberne, og hygge omkring bordet. Billedet er fra den første dagklub inden for epilepsiområdet, som så dagens lys i 1. april 1968.

I anledning af Epilepsiforeningens 60 år fødselsdag i år er vi dykket ned i gamle arkiver for at finde historier fra de gode gamle dage i perioden efter Epilepsiforeningens fødsel i 1962. Dér er en af de spændende historier den om

I Dansk Epilepsiforening, som foreningen hed dengang, havde man en i slutningen af 1967 en ide om, at mange hjemmeboende med epilepsi som stod uden studie eller beskæftigelse, havde brug for at blive aktiveret og for at møde andre ligesindede. Ligesom der kunne være brug for, at hjemmet fik noget aflastning.  Løsningen var en dagklub for personer med epilepsi, hvor medlemmer kunne være mellem kl. 9 og kl. 14:30.

Mange aktiviteter

I ”Tidsskrift for epilepsi”, som var titlen på Dansk Epilepsiforenings første medlemsblad, havde man i december 1967 annonceret efter interesserede under overskriften ”Er der behov for en dagklub?”. Det viste der sig at være, efter man også havde annonceret i flere dagblade.

Og på den første mandag  i april 1968 ankom ”15 spændte og forventningsfulde epileptikere, der denne mandag morgen mødtes med hinanden og personalet”, som det beskrives i en artikel om dagklubben fra oktober-udgaven 1968 af Tidsskrift for epilepsi.

Transporten fra hjemmet til dagklubben blev klaret af to vogne fra Ring-Bilen, fremme i dagklubben blev  de 15 dagklub-medlemmer mødt at et kompetent personale, der bestod af to sygeplejersker og en klubmedarbejder, der ifølge artiklen bedst kan præsenteres som ”tusindkunstner”.

Hvordan de 15 klubmedlemmer i løbet af dagen i klubben er beskæftiget, er ifølge artiklen ikke sådan lige til at beskrive:

”Hvad der laves, er næsten ikke til at opremse, så forskelligt er det, men i flæng kan nævnes: Tasker, mosaikting, stoftryk, ryatæpper og bordskånere. Arbejdet foregår under livlig snakken, og alle er parat til at hjælpe sidemanden, hvis det bliver nødvendigt”.

Under frokosten sørger personalet for, at alle får deres medbragte medicin. Efter frokosten er der mulighed for at hvile sig, for dem som har brug for det.

God stemning

Artiklen beskriver videre den gode stemning, som man oplever i dagklubben.

”Selv om medlemmerne aldersmæssigt spænder fra 15 til 38 år (8 ”damer” og 5 ”herrer”), hersker der dagen igennem en munter og kammeratlig atmosfære. At man er glade for at komme, viser også den høje mødeprocent. ”

Medlemmerne kommer fra Brøndbyerne, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, København og Søllerød.

Som følge af succesen med dagklubben overvejer man i Dansk Epilepsiforening at etablere tilsvarende dagklubber andre steder, slutter artiklen.

Kilde

Tidsskrift for epilepsi