05.05.2017

Patrick fik kendt tv-vært til at grine

Patrick var en af dem, studieværterne Mads Steffensen og Jakob Riising, interviewede, da de besøgte Filadelfia og lavede tv fra en campingvogn

 

Gitte og Patrik Hygum Nørgaard fra Østbirk var begge i campingvognen og fortælle deres historie til de to populære studieværter Mads Steffensen og Jakob Riising, da de to i sidste uge besøgte Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund sammen med et produktionshold fra Nordisk Film TV.

Dagens bedste vits

Patrik fik epilepsi som 5-årig, og de sidste par år har han fået stadig flere anfald.  Patrick er indlagt på hospitalets børneafdeling sammen med sin mor, fordi Patrick skal deltage i en del test – blandt anden en psykologtest.

Han er svært tilfreds med at have været en tur i campingvognen og glæder sig til at se sig selv på tv: “Jeg fortalte bare den bedste vits. Jeg sagde til Mads Steffensen: Sikke noget flot hår, du har. Og han er jo pilskaldet”, griner Patrik.

Moren, Gitte Nørgaard, var lidt nervøs inden optagelserne fortalte hun til Filadelfias intranet: ”Jeg vil jo rigtig gerne fortælle andre, hvordan man kan prøve at leve et så normalt liv som muligt. Vi har selv savnet at høre historier fra andre med sygdommen. Jeg havde da lidt ondt i maven over, hvordan det vil være. Men de to værter er så dygtige. Der var rigtig god stemning i campingvognen.”

Tv-programmet vises på DR til efteråret

Gennem to dage fortalte patienter og pårørende stærke, rørende og livsbekræftende historier. Fortællinger fra unge og ældre om udfordringer med at acceptere og slutte fred med sygdommen epilepsi. Radioprogrammet blev optaget på film, som redigeres til et tv-program på 45 minutter. Det sendes på DR1 efter sommerferien.

Udsendelsen er en af seks et seks programmer, der optages fra hele Danmark. Produktionsselskabet har valgt at lave et af programmerne fra Filadelfia, fordi de gerne vil nedbryde fordomme om epilepsi, fortæller redaktionschef Laura Teilmann fra Nordisk Film TV:

“Folk ved så lidt om sygdommen, som historisk har været tabuiseret. Helt aktuelt kan vi så også fortælle om den nye behandling med cannabis. Samtidig er rammerne helt perfekte på Filadelfia med de mange bygninger, som viser tidens udvikling.”

Kilde

Filadelfias intranet og SN.dk

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev