Rapperen Kanye Wests video til ‘All Of The Lights’ har været pillet af YouTube, men er nu tilbage med en advarsel til personer med fotosensitiv epilepsi Det er sket efter pres fra den amerikanske organisation Epilepsy Action.
Musikvideoen benytter sig i passager af et inferno af blinkende tekster og lys. Det fik Epilepsy Action til at henvende sig til Kanye West og bede om, at filmen blev fjernet fra YouTube. »Vi har fået opringninger fra folk, som har fået anfald efter at have set videoen«, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Videoen blev fjernet for en kort stund, men er nu tilbage på YouTube, hvor den starter med en advarsel om, at den muligvis kan fremprovokere anfald hos personer med fotosensitiv epilepsi. Det sker oftere og oftere, at tv-indslag og musikvideoer får tilføjet en advarsel om faren for anfald – især i USA.
Fotosensitiv epilepsi er en relativ sjælden epilepsiform, hvor man føler sig dårligt tilpas eller får anfald, hvis man udsættes for flimrende lys. Under 5 % af alle med epilepsi har problemet, som især ses blandt børn og unge under 25 år med generaliserede anfald. Læs mere om fotosensitiv epilepsi her
(Kilde: headliners.dk og YouTube.com)