Rolandisk epilepsi medfører ofte kognitive problemer

BECTS, også kaldet Rolandisk epilepsi, er slet ikke så godartet, som man hidtil har antaget. Det viser en opsamling af forskningen omkring en af de mest hyppige børneepilepsier

 

Epilepsiformen BECTS (Benign epilepsy of childhood with central temporal spikes), der også kaldes for Rolandisk epilepsi, udgør 15-25 % af alle epilepsitilfældene blandt børn under 15 år. Den anses ofte for at være en godartet epilepsi, hvor det er nemt at gøre børnene anfaldsfri. Men flere og flere undersøgelser tyder på, at klassisk BECTS ikke altid er så godartet endda. Mange af børnene får sproglige og andre neuropsykologiske problemer, som varer ved efter af sygdommen er klinget af.

F.eks. har et større studie med 187 børn med BECTS vist, at halvdelen af dem havde kognitive, adfærdsmæssige eller psykiatriske problemer. Resultatet af undersøgelsen kan ses i denne figur.

Figuren stammer fra en statusartikel i Ugeskrift for Læger i november sidste år, hvor  overlæge  Marry Doreen Atkins fra Neurofysiologisk Center på Sjællands Universitetshospital og privatpraktiserende neuropsykolog Kirsten Juul gør status over, hvad der findes af forskning på området.

Hvorfor har børnene kognitive problemer?

Børn med BECTS  har det der hedder epileptiform aktivitet, som er en unormal hjerneaktivitet, der ligger mellem epilepsianfaldene. Børnene kan ikke mærke udladningerne, og man kan heller ikke umiddelbart se noget på børnene, men udsvingene kan registreres med en EEG-undersøgelse, og der kan man se, at de især forekommer i de områder af hjernen, der tager sig af sprogfunktionerne. Denne særlige aktivitet ses især under søvn men kan også ses i vågen tilstand.

Atkins og Juul peger på, at forskning har vist, at udladningerne påvirker udviklingen af barnets hjerne.

De to  forfattere  fremhæver også studier, der viser at hjernen hos børn med  BECTS ikke modnes som andre børns. Når raske børn vokser, vil volumen af hjernens grå substans gradvist mindskes til fordel for hjernens hvide substans der vokser. Men hos nogle børn med BECTS er udviklingen af den hvide substans forsinket.

Der er også studier, der tyder på, at den arbejdsdeling man ser i raske børns hjerner, hvor den venstre hjernehalvdel gradvist overtager alt arbejdet med sprogfunktioner  ikke sker i samme grad hos børn med BECTS.. Undersøgelser viser, at de børn har ringere både generel kognitiv funktion, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed.

Atkins og Juul fortæller også om studier, hvor man har rapporteret om en genmutation hos nogle patienter med BECTS. I de studier bliver BECTS placeret i den milde ende af en skala, der går fra BECTS  over atypisk BECTS  (kaldet aBECTS som bl.a. starter tidligere end klassisk BECTS)  til CSWS/Landau-Kleffner.

Hvad kan man gøre?

Marry Doreen Atkins og Kirsten Juul konkluderer i artiklen, at den godartede børneepilepsi BECTS ser ud til at være langt mindre godartet end hidtil antaget. De anbefaler derfor, at behandlingen ikke kun rettes mod anfalds- og EEG-kontrol. Mange børn med BECTS har brug for neuropsykologisk udredning og ofte er der behov for, at der hurtigt iværksættes særligt tilpasset undervisning, siger de. Ligesom overgangen fra hospital til kommune bør hænge sammen, da børn med BECTS kan have store vanskeligheder i hverdagen.

Du kan læse mere om BECTS/Rolandisk epilepsi, CSWS og Landau-Kleffner på vores side om epilepsityper.

Her kan du læse mere om kognitive vanskeligheder hos børn med tip til hvordan man skal håndtere det.

Læs om undersøgelserne, der viser, hvordan  epilepsi kan påvirke børn og unge senere i livet

Kilde

Kognitive forstyrrelser undervurderes ved benign epilepsy with centro-temporal spikes” (Ugeskrift for Læger)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev