05.01.2022

Skolelærer med epilepsi skriver børnebog om epilepsi

Epilepsi er et møgmonster, mener 8-årige Rosa, der er hovedperson i en højtlæsningsbog, man kan få gratis på sit barns behandlingssted

 

Rosa er 8 år får epilepsi og skal gennem en masse undersøgelser. Hun er bange for at fortælle om sin epilepsi i skolen, for hun vil ikke være anderledes. Og Rosa bliver også pludselig bange for at gøre ting, som hun ikke har været bange for før – vil hun for eksempel pludselig miste evnen til at spile fodbold?

Det er en del af handlingen i den nye højtlæsningsbog om epilepsi, ”Møgmonsteret”, som også fortæller om den følelsesmæssige side af at have diagnosen Epilepsi. Historien, der er fortalt gennem den otteårige piges øjne, handler også om, hvordan Rosas mor og bror takler det, at Rosa har fået en kronisk lidelse.

Bogen er skrevet af Camilla Wallin Hansen, der er skolelærer og selv har epilepsi: ”Jeg skriver denne bog , da jeg synes der mangler noget litteratur forældre kan læse med deres barn med epilepsi”, har hun fortalt, og håber at bogen kan være med til skabe nogle gode snakke omkring emnet i familien.

Bogen, der er sponsoreret af medicinalfirmaet Eisai Danmark, vil være tilgængelig gratis på alle børneafdelinger, der behandler børn med epilepsi, hvor forældrene blot skal spørge efter den.

Kilde
Eisai Danmark

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev