Filadelfia fylder 125 år: Fra anstalt for ”epileptikere” til hyldet specialhospital

Vi kigger lidt på Epilepsihospitalets og Filadelfias 125-årige historie fra et hjem for ”epileptikere”, der blev grundlagt med penge fra et loppemarked, til et specialhospital med stor betydning for epilepsibehandlingen i Danmark

 

 

”Helt fantastisk.” ”Noget særligt.” ”Top professionelt”. Og en masse hjerter og smileyer. Sådan begyndte mange af kommentarerne, da vi på Facebook spurgte folk, hvad de havde af erfaringer med Epilepsihospitalet Filadelfia.

Der var selvfølgelig også patienter, der havde haft en dårlig oplevelse, men de fleste kom med kommentarer, der mindede om denne fra Mette: ”Uden tvivl grunden til min søn i dag er anfaldsfri og han og vi som familie har fået et normalt liv igen.”

Der var også mange likes til opslag som Kristinas, der skrev: “En professionel, fantastisk og menneskelig tilgang fra alle ansatte samt en givende, social platform for os indlagte.”

I år fylder specialhospitalet i Dianalund 125 år. Det blev grundlagt af lægen Adolph Sell i 1897, hvor han med støtte fra en gruppe af egnes borgere og 659 kr. tjent ved en loppemarkedslignende indsamling startede Anstalten for epileptiske i Tersløse, som Kolonien Filadelfia hed dengang.

Ro, regelmæssighed og bromsalte

Da hjemmet for ”epileptikere” startede var der tre beboere. Men der kom flere og flere til, og fra 1900 til 1902 voksede antallet af patienter fra 42 til 115, hvoraf over 100 var ”epileptikere” og resten af patienterne var ”sindssyge” – en betegnelse, der heller ikke bruges mere i medicinsk sammenhæng.

Den gang var patienter indlagt i lang tid. Og epilepsien blev primært behandlet med bromsalte, hvile, regelmæssig livsførelse og sysselsætning i koloniens værksteder. Sell – og andre på den tid – havde den opfattelse, at epilepsi i højere grad var en psykisk lidelse end en fysisk sygdom, og at der altid var en årsag til de enkelte anfald. For eksempel skulle læger i skemaer tage stilling til, om årsagen til epilepsien var ”Skræk, Frygt, Angst, ydre Læsioner, Mishandling, Spiritus, sjælelig eller legemlig Overanstrengelse, svækkende Sygdomme, sexuelle Excesser, Syfilis eller andre Indflydelser.”

Dr. Sell døde i 1921, og da havde kolonien bredt sig over 150 tønder land med 550 patienter bosat i 30 bygninger. På den tid havde kolonien fået navnet Philadelphia, der ikke er inspireret af den amerikanske by, men er det latinske ord for broderkærlighed.

Diakonisser og kristelig pleje

Den kristne holdning til kærlig pleje var et grundlag for stedet, hvor Dr. Sell ansatte diakoner fra diakonskolen i Nyborg. Da den lukkede, oprettede Adolph Sell sin egen diakonskole, der uddannede både kvindelige og mandlige diakoner til plejen af henholdsvis mandlige og kvindelige patienter. I 1913 blev de første ni søstre indviet til diakonisser. På billeder i toppen af artiklen, der er fra ca. 1916, kan man se nogle af søstrene sidde og hygge og lave beskæftigelsesterapi for nogle af hospitalets patienter.

Diakonisser er en protestantisk pendant til den katolske kirkes hospitalsnonner. Diakonisserne måtte ikke gifte sig, men i modsætning til nonnerne skulle de ikke aflægge evige løfter og var frie til at udtræde, hvornår de ønskede. De fleste søstre blev uddannet til sygeplejersker, og de første Filadelfiasøstre blev medlemmer af Dansk Sygeplejeråd i 1924, så uddannelsen har på det tidspunkt levet op til kravet om tre års uddannelse.

To jubilæer

I dag hedder jubilaren Filadelfia og driver Danmarks eneste højt specialiserede hospital for patienter med epilepsi. Hospitalet tilbyder specialiseret behandling af patienter med erhvervet hjerneskade, og driver derudover blandt andet specialiserede døgn- og dagtilbud på Sjælland og i Jylland på det sociale område, landets eneste specialskole for børn og unge med epilepsi samt Specialrådgivning om Epilepsi.

Epilepsiforeningen har også jubilæum i år – patientforeningen fylder 60 år. Gennem alle årene har der både været et godt samarbejde og et helt nødvendigt interessefællesskab mellem foreningen og specialhospitalet, som udgør en vigtigt hjørnesten i den danske epilepsibehandling for tusindvis af svært ramte patienter. I løbet af året vil Epilepsiforeningen sætte fokus på forskellige aspekter af Filadelfias historie og nuværende virke. Bl.a. med et temanummer af bladet ”Epilepsi nr. 1 2022”, der udkommer i slutningen af februar.

Kilde og foto

Filadelfia

Dansk Sygeplejeråd

Bogen ”Adolph Sell” af John P.A. Hansen

Facebook

Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.