Banebrydende bog ser kritisk på Filadelfias grundlægger

11.09.2018

En essaysamling om doktor Adolph Sell, der grundlagde Epilepsihospitalet, viser doktoren som en fascinerende pioner, men også som en utiltalende personlighed

 

”Jeg føler, at jeg har lært Adolph Sell at kende på en hel speciel måde”, skriver forfatteren John P. A. Jensen i sin essaysamling om Epilepsihospitalets Filadelfias grundlægger. Og han konkluderer: ”Jeg tror ikke han havde brudt sig om mig, og trods min beundring for hans store pionerarbejde, føler jeg det gensidigt.”

Det er en af dansk epilepsihistories allerstørste personligheder, John. P. A. Jensen tegner et portræt af i sin bog ”Adolph Sell”. Og det er ikke et entydigt positivt billede, man får i den 299 sider lange bog:

”Sells indstilling over for patienterne var autoritær og patriarkalsk”, skriver forfatteren blandt andet i bogen, der først og fremmest består af lang række tematisk udvalgte uddrag af patientjournaler, som må være et guddommeligt kildemateriale for folk, der er interesseret i dansk epilepsi- og sundhedshistorie.

John P. A. Jensen har bibeholdt datidens retskrivning, når han citerer journalerne, så det har vi også gjort i denne artikel.

Fandt 2.345 journaler på hospitalsloftet

I 1980 blev John P. A. Jensen ansat som administrerende overlæge på Epilepsihospitalet Filadelfia. Han fik kontor i det der meget passende blev kaldt “Den gamle lægebygning”, der en gang husede koloniens første laboratorium, her fandt han oppe på loftet et par gamle brune arkivskabe fyldt med store bristefærdige ringbind proppet med foliejournaler fra Doktor Adolph Sells tid. Men det var først da Jensen i 2002 var blevet pensioneret, at han fik tid til at gennemlæse alle de 2.345 håndskrevne journaler fra perioden 1901-1921. Det tog ham 6-7 år at tyde håndskriften og transskribere alle journalerne. Nu har han fået bearbejdet det omfattende materiale og udgivet en essaysamling om Dr. Sell, hans patienter og livet på Filadelfia for 100 år siden.

image

Hendes Sygdom begyndte for ca. 11 Aar siden. Aarsagen er måske en Forskrækkelse, idet Pt. Kom til at træde paa en Kat, som fløj op og rev hende slemt i Ansigtet

Dr. Sell i patientjournal

Forfatteren fortæller blandt andet, at Filadelfias grundlægger gjorde forskel på sine patienter og havde sine sympatier og antipatier. Han tålte ikke kritik, satte hårdt mod hårdt i omgangen med patienterne og når de brød husordenen, blev de straffet med forskellige repressalier. Det ser man for eksempel i journalen for en 43-årig mandlig patient journal, hvor Dr. Sell har skrevet: ”I Seng fra 25-30/6 for at vænne sig til Husorden.” De hyppigst anvendte irettesættelser var sengeleje i enten sovesalen, eneværelser eller særligt indrettede isolationsceller med betongulve.

Med til portrættet af doktoren hører også, at han var meget religiøs. Den gang spillede religion generelt en langt større rolle end i dag. Og Sell var et meget religiøst menneske, der tit holdt andagt i kirken for patienterne. Patienterne fik morgen og aften lov til at læse en halv time i Bibelens nye testamente, og på afdelingerne blev der morgen og aften læst højt af det ny testamente. Sell var ikke glad for Det gamle testamente: ”Det gamle har megen Tilsætning af folkehistoriske begivenheder og egner sig i Reglen ikke for de Syge”, som han skriver i en lille monografi om ”de syges åndelige føde”.

Dr. Sell opfattede epilepsi som en psykisk lidelse

Dr. Sell levede fra 1850-1921, og Filadelfia blev grundlagt i 1897. Patienterne var en blanding af epilepsipatienter og patienter med forskellige psykiske lidelser, der ofte var indlagt i meget lang tid. Epilepsien blev primært behandlet med bromsalte, hvile, regelmæssig livsførelse og sysselsætning i koloniens værksteder.

Sell – og andre på den tid – havde den opfattelse, at epilepsi i højere grad var en psykisk lidelse end en fysisk sygdom, og at der altid var en årsag til de enkelte anfald. For eksempel blev rygning og kriminalitet dengang set som en mulig årsag til epilepsi. Og i en journal skrev Sell om en 22-årig mandlig patient, at epilepsien er opstået ”i Tjenestetiden som Rekrut ved Fodfolket, han var da lidenskabelig Cigaretrøger” og han var ”tiltalt for Løsgængeri og Tyveri og straffet herfor”.

Hospitalets læger skulle i skemaer tage stilling til, om årsagen til epilepsien var ”Skræk, Frygt, Angst, ydre Læsioner, Mishandling, Spiritus, sjælelig eller legemlig Overanstrengelse, svækkende Sygdomme, sexuelle Execesser, Syfilis eller andre Indflydelser.” Tit skrev lægerne dog, at der ikke kunne påvises nogen årsag til epilepsien og tilføjede så, at en af de ovenstående muligheder ikke kunne udelukkes.

image

Han er svagt begavet og ringe udviklet fra Barndommen … Der er noget forkuet over hans Væsen … Hans Blik er noget uroligt og sky .. løgnagtig, tyvagtig

Dr. Sell i patientjournal

Hos 18 mandlige og 34 kvindelige patienter angiver Sell, at epilepsien skyldes skræk eller forskrækkelse. En af patienterne er en 28-årig kvinde:

”Hendes Sygdom begyndte for ca. 11 Aar siden. Aarsagen er måske en Forskrækkelse, idet Pt. Kom til at træde paa en Kat, som fløj op og rev hende slemt i Ansigtet. Hun var dengang gravid,” står der i hendes journal.

Hos en anden patient er det en kombination af skræk og mishandling, som menes at have givet epilepsi:

”Begge forældrene, særlig Moderen, er ”aparte” Mennesker. Som Aarsag til Sygdommen kan muligvis Overanstrengelse, rimeligvis ogsaa en vis Skræk for Faderen og uheldig Paavirkning af Moderen komme i Betragtning. Faderen har før kunnet staa op om Natten og slaaet Børnene, fordi de hostede. Han har kaldt hende hysterisk og fjollet. Forældrene lever daarlig sammen og betegner hinanden gensidig som abnorme og sindssyge,” har Sell skrevet i hendes journal.

Utroskab drev patient til selvmord

Journalerne giver ikke blot et billede af Doktor Sells syn på epilepsi. De afslører også hans syn på sine patienter. For eksempel skinner hans fordomme og foragt ret tydeligt igennem i en journal for en 17-årig mand, der er indlagt for degeneration og behandles for epilepsi:

”Hans epilepsi er opstaaet i denne Maaneds Begyndelse. Aarsag menes, at han masturberer i høj grad, er greben i Omgang imod Naturen. Han er svagt begavet og ringe udviklet fra Barndommen … Der er noget forkuet over hans Væsen … Hans Blik er noget uroligt og sky .. løgnagtig, tyvagtig.”

image

Her er det grufuldeste jeg har oplevet, klager vi risikerer vi at faa Spark og Slag

Kvindelig patient i klagebrev

Journalerne giver også tit et billede af patienternes liv og de sociale forhold, mange levede under i begyndelsen af 1900-tallet. Og ind mellem finder man nogle ret triste historie. For eksempel denne om en patient, der ikke havde lyst til at tage hjem, da han hørte, at hans kone var utro:

”Reiste i Dag hjem med Ledsagelse til sin Moders Begravelse. Slette forhold i Hjemmet. Hans kone havde født et Barn i hans Fraværelse. Begge vilde skilles. D. 1/8 Berøvede han sig i Hjemmet Livet ved Hængning.”

Klagebreve og patientoprør

Det var ikke alle hospitalets patienter, der var glade for behandlingen og forholdene på Danmarks første og eneste epilepsihospital. Det får man blandt andet indtryk af i nogle af de breve, som Sell har konfiskeret og arkiveret i patientens journal:

”Her er det grufuldeste jeg har oplevet, klager vi risikerer vi at faa spark og Slag, udadvendt er alt saa yndigt, det nytter ikke du beder Doktoren han er en sort Skurk, send endelig ikke mit Tøj hertil, men kom selv og forlang mig ud herfra hurtigst muligt – Behandlingen er Sengeleje og Opium, saa jeg er øm af at ligge i den haarde Seng,” skriver en kvindelig patient til sin far.

Nogle gange stak utilfredse patienter af, overfaldt personale eller gjorde oprør på anden måde, og et par gange endte det med kritiske skriverier i pressen. Jensen fortæller om 18 komplotter. De rebelleske patienter blev i milde tilfælde straffet med sengeleje i 2-4 dage. Hvis der var tale om overfald på personalet var straffen som regel isolation efterfulgt af sengeleje. Og i de tilfælde hvor komplottet medførte avisskriverier blev vedkommende patient udskrevet.

John P. A. Jensen er kritisk over for Filadelfias grundlægger, men som han også skriver: ”Man kan ikke undgå at blive dybt fascineret af denne pioner og hans historie.” Og det er også det indtryk, man som læser af bogen sidder tilbage med.

”Adolph Sell” af John P. A. Jensen er udgivet på forlaget Books on Demand og kan bl.a. købes online hos Saxo.com.

Det er ikke første gang den tidligere over- og cheflæge fra Filadelfia beskæftiger sig med epilepsibehandlingens historie. I pjecen ”Om Bævergejl, Markgrevindens Epilepsipulver og andre mærkværdige midler mod epilepsi” fra 2002, fortalte han om behandlingen af epilepsi på Filadelfias grundlæggers tid. Det har vi skrevet om her.

Kilde

”Adolph Sell” af John P. A. Jensen