01.07.2014

Specialrådgivningen del af VISO

Første juli bliver Specialrådgivningen om Epilepsi, Filadelfia, en del af et netværk under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO i Socialstyrelsen.
Den nye organisering af rådgivningen på den mest specialiserede del af specialundervisningsområdet har til formål at sikre, at borgere og fagfolk har adgang til specialrådgivning – uanset hvor i landet de befinder sig. Med andre ord skal det være borgerens behov og ikke vedkommendes adresse, der er afgørende for, hvilken rådgivning man kan få.
Specialrådgivningen besvarer generet spørgsmål om sociale problemer og skole.
Samlingen af den mest specialiserede rådgivning har til formål at fastholde og udvikle specialviden og -rådgivning af høj faglig kvalitet. At Specialrådgivningen om Epilepsi, Filadelfia, nu indgår i en ny organisering, får ingen praktisk betydning for dig, hvad enten du henvender dig som borger eller som fagperson.
Er du borger, som er i berøring med Specialrådgivningen om Epilepsi, Filadelfia, eller har behov for rådgivning skal du fortsat kontakte rådgiverne direkte. Specialrådgivningen, Filadelfia kan man kontakte på tlf. 58 27 10 31 eller mail: Soe@filadelfia.dk De har åbent: mandag-torsdag: kl. 10-14.
Er du fagperson skal også du fortsat kontakte Specialrådgivningen om Epilepsi direkte. Det er altså ikke nødvendigt at henvende sig til VISO inden henvendelse til Specialrådgivning om Epilepsi.
VISO kan kontaktes på tlf. 72 42 40 00 og mail VISO@socialstyrelsen.dk De har åbent: Mandag til torsdag kl. 9-15.30 og fredag kl. 9-15.
(Kilde: Filadelfia)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev