Ulige vilkår

25.05.2011

I sidste uge blev Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraten Per Ørum enige om indholdet i en reform af den gældende fleksjob-ordning.
Fleksjob er en ansættelsesform, hvor mennesker, der på grund af sygdom eller handicap har varigt begrænset arbejdsevne, kan fastholdes og inkluderes på arbejdsmarkedet. Formålet med reformen er at spare penge: For mange – åbenbart – er med tiden kommet på fleksjob. Reformen skal spare offentlige støttekroner til de, der fremover kommer i fleksjob – eller rettere spare de støttekroner, som arbejdsgiveren får for at have en person ansat i et fleksjob.

Modellen i dag er enkel, og systemet virker:
•    Arbejdsgiveren betaler løn til den medarbejder, som er ansat i fleksjob. Medarbejderen får lønnen udbetalt, betaler skat o.s.v. fuldstændig som en hver anden ansat. Kommunen udbetaler et løntilskud til arbejdsgiveren. Den som er ansat i fleksjob får arbejdstider og opgaver tilpasset til den arbejdsevne, der er tilbage, og tjener fortsat en løn de kan leve af, betaler skat og bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet og kollegerne.
•    Når udredningen til fleksjob er overstået ansættes vedkommende på vilkår, der ligner ordinær ansættelse med samme gensidige forpligtelser mellem arbejdsgiver og –tager, som det kendes fra ”ordinære” job. Ca. 57.000 er i dag ansat i eller visiteret til fleksjob. Ca. 5.000 kommer til om året, og ca. 12 % af medlemmerne i Dansk Epilepsiforening er i fleksjob.
Vi ved fra læssevis af opkald til vores rådgivere, at den nuværende fleksjobkonstruktion er en nærmest genial måde at tilpasse en arbejdssituation til en omskiftelig tilværelse med anfald, medicinomstillinger, bivirkninger, indlæggelser osv. Her skabes netop fundamentet for at man kan beholde sit job trods problemer, som ikke kan skemalægges, eller som ikke handler om en rampe til en kørestol!
Reformen er kompliceret, og kommer næppe til at virke:
•    Arbejdsgiveren skal betale fuld løn – uden kompensation – for de timer, hvor den fleksjobansatte arbejder fuldt effektivt. Arbejdsgiveren skal samtidig medvirke til en løbende (kommunal) dokumentation og vurdering af medarbejderen, og med jævne mellemrum skal det genovervejes, om fleksjobbet skal nedlægges, bibeholdes eller ændres…
•    Den som ansættes i fleksjob modtager sin løn fra arbejdsgiveren, men skal herudover også have et (støtte-)beløb fra det offentlige til supplement for lønnen. Den ansatte skal samtidig bidrage til løbende (kommunal) vurdering og sagsbehandling, så man kan se, om den varigt nedsatte arbejdsevne måske kommer helt eller delvist igen, så der skal visiteres til et nyt fleksjob. I takt med at fleksjobbet ændrer sig, skal arbejdsgiveren betale mere i løn, hvis arbejdstiden går op eller mindre, hvis den går ned, og den ansatte får tilsvarende mindre eller mere i støtte fra det offentlige…
I Dansk Epilepsiforening er vi ikke i tvivl om, at denne reform vil skabe ulige vilkår for nogle af vores hårdest ramte medlemmer: Arbejdsgiverne skal fremover betale det samme i løn til ”fleksjobberen”, som til ”almindelige” ansatte og får derudover omkostninger og besvær med en kommunal myndighed, man skal svare på spørgsmål til og mødes med i tide og i utide. Hvilken arbejdsgiver kan overfor sin bestyrelse eller sine kunder forsvare, at omkostningerne eller priserne stiger, uden at der er anden grund end kommunalt bureaukrati som forklaring? Så hellere undgå bureaukratiet og omkostninger ved at ansætte en ”almindelig” medarbejder på deltid! Der er jo nok ledige at tage af!
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne viser i deres spare-iver, at de er klar til at sende en samfundsøkonomisk regning til de svagest på arbejdsmarkedet. Hvordan f.eks. mennesker med epilepsi, der ikke kan arbejde på almindelige vilkår, fremover skal finde arbejde, bliver et åbent spørgsmål?
At fleksjob-reformen sparer penge er tvivlsomt. Det er nemlig naivt at tro at det ikke koster i andre offentlige kasser som eksempelvis sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp eller førtidspensioner at ødelægge en velfungerende fleksjob-ordning, som den vi har i dag.
At vi i stedet for reelle besparelser får en øget arbejdsløshed blandt handicappede medborgere, anser jeg desværre som givet på forhånd!
Af landsformand Lone Nørager Kristensen