”Det ser ud til, at man med rimelighed kan konkludere, at VNS-behandling på lang sigt reducerer risikoen for SUDEP signifikant”, konkluderer Phillip Ryvlin, MD og PhD fra Clinical Neurosciences, CHUV, Lausanne i Schweiz.
Den schweiziske forsker har i en amerikansk database fulgt 40.443 epilepsipatienter, der i perioden 1988-2012 har fået indsat en VNS, for at se, om behandlingen påvirkede risikoen for SUDEP.
SUDEP står for Sudden Unexpected Death in Epilepsy – på dansk: Pludselig uventet dødsfald på grund af epilepsi. Det er noget, der meget sjældent sker, og det er mennesker med langvarige krampeanfald, der er i den største risikogruppe. I Epilepisforeningens pjece ”SUDEP” anslår man, at der i Danmark er 50 SUDEP-dødsfald om året.
Det er netmagasinet Medscape.com, der fortæller om undersøgelsen, Phillip Ryvlin præsenterede for sine internationale kolleger på 2. Congres of the European Academy of Neurology.
VNS er en behandling, der i visse tilfælde kan tilbydes, hvis medicin ikke hjælper tilstrækkeligt, og en operation ikke er muligt. VNS er en stimulator, der traditionelt indsættes under huden nær armhulen, hvor der føres en elektrode op omkring vagusnerven i halsen, der stimuleres med små elektriske signaler. Vagusnerven har kontakt til hjernen, og de elektriske impulser kan i nogle tilfælde mindske antallet og voldsomheden af epilepsianfaldene.
VNS redede en ud af 40
Da SUDEP ikke er en dødsårsag, der var registreret i dataregisteret, konstruerede forskerne en algoritme, der kunne vise om et dødsfald kunne være SUDEP. Til det brug havde de informationer om medvirkende årsager til dødsfaldet og i halvdelen af tilfældene informationer fra læger, familie og obduktionsrapporter.
Blandt de 40.443 patienter i undersøgelsen var der 3.689 dødsfald inden for 6 år efter indsættelsen af vagusstimulatoren. Forskerne konkluderede, at 423 af dødsfaldene var SUDEP. I en patientgruppe af den størrelse og sammensætning ville der normalt være 567 SUDEP-tilfælde, regnede forskerne sig frem til. Så der er en tydelig forskel. Og forskellen var især tydelig for patienter, der har haft VNS’en et par år og den begynder at virke optimalt.
”Vi kan antage, at vi måske redede en ud af 40 patienter fra at dø af SUDEP”, sagde schweizeren på konferencen.
Når VNS redder liv kan det skyldes flere ting, påpegede Ryvlin. Det kan skyldes, at de generaliserede krampeanfald bliver færre og mindre. Det kan skyldes VNS’ens påvirkning af hjerneceller. Men det kan også skyldes, at VNS-patienter ændrer medicinsk-behandling.
Der har været usikkerhed om, hvorvidt VNS mindsker risikoen for SUDEP. Et tidligere studie har sagt, at VNS mindskede risikoen for pludselige, uventet epilepsidød. Et anden studie har sagt, at det gør det ikke. Men i forhold til Phillip Ryvlins studie har det været relativt små undersøgelser. Så schweizeren har tiltro til, at hans studie viser det rigtige billede af VNS’ betydning for risikoen for pludselig og uventet død grundet epilepsi. Og han håber, at få en såkaldt peer review-bekræftelse ved at få studiet optaget i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.
Læs mere om SUDEP og VNS
Pjecen ”SUDEP” er gratis og kan bestilles og/eller downloades i vores webshop Her kan du læse mere om behandling med VNS Epilepsiforeningen har støttet forskning i en ny udgave af VNS med næsten en halv million kroner. (Kilde: medscape.com)
