Hvilke udfordringer møder danske epilepsipatienter i forbindelse med deres behandlingsforløb? Og hvad kan man gøre for at gøre behandlingen bedre?
Det vil mange gerne vide noget mere om, og nu sætter en ny spørgeskemaundersøgelse fokus på emnet.
Det er analyseinstituttet YouGov, der kører undersøgelsen, som skal skabe et større overblik over de udfordringer, danske epilepsipatienter møder i forbindelse med deres behandlingsforløb. Undersøgelsen skal desuden indsamle input til, hvordan man bedst sikrer, at danske epilepsipatienter får den optimale behandling og en hurtig, stringent og sammenhængende indsats.
I den forbindelse efterlyser de Dansk Epilepsiforenings medlemmers erfaringer.
Man kan svare på spørgeskemaet herUndersøgelsen gennemføres af YouGov for kommunikationsbureauet Molecule Consultancy på vegne af medicinalvirksomheden UCB. Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Karina Kvisgaard, Kommunikationsmedarbejder i Molecule Consultancy på kak@moleculeconsultancy.com
Man er naturligvis garanteret fuld anonymitet, og alle besvarelser bliver slettet, når undersøgelsen er afsluttet.
(Kilde: Moleculeconsultancy)