01.10.2013

Ny måde at søge bladtilskud

Fra i år skal kredsen bruge NemId, hvis den søger om distributionstilskud fra Bladpuljen til sit kredsblad. Der kan gå op til en uge, før man får sit nøglekort fra NemId. Og sidste frist for ansøgning til bladpuljen er 16. oktober kl. 12.

Det er også noget nyt, at man nu kun kan søge elektronisk fra Kulturstyrelsens hjemmeside.

Man skal bruge det, der hedder en NemId til erhverv, der er tilknyttet kredsens CVR-nummer. Her kan du læse om NemId og søge om et NemId til erhverv.

Når man laver sin ansøgning om tilskud, skal man vedhæfte det seneste nummer af sit blad i pdf-form, og kredsen skal som sagt have en NemId til erhverv og et nøglekort. Hvis du ikke har det seneste kredsblad som pdf, så send bladet ind til Ann Britt på landskontoret, så laver hun det til en pdf. ann@epilepsiforeningen.dk 

Her er en pdf, hvor du kan du se reglerne for ansøgning og se hvilke ting, man skal oplyse, når man ansøger. På den måde kan du være forberedt, når du sætter dig og laver ansøgningen. Inden du indsender ansøgningen, har du mulighed for at gemme en kladde således, at du først senere færdiggør ansøgningen. Det elektroniske ansøgningsskema finder du her.Kredse i en forening kan søge penge fra Bladpuljen til distributionstilskud, hvis den har et blad, der opfylder disse krav:
  • Det indeholder oplysninger om humanitære organisationers virke (dvs. om jeres arbejde og aktiviteter). Eller almennyttige eller almenvelgørende emner, fortrinsvis generel information om samfund og omverden, sociale forhold, sundhed og sygdom.
  • Bladet udkommer med mindst to numre pr. kalenderår.
  • Bladet distribueres i abonnement eller til betalende medlemmer af foreninger, organisationer mv.
  • Bladet distribueres via forsendelser – dvs. via postvæsen eller anden distribution, som udgiver betaler for, og hvor udgifter til distributionen kan dokumenteres.
Du kan læse mere om Bladpuljen her på Kulturstyrelsens hjemmeside

(Kilde: Kulturstyrelsen og Dansk Epilepsiforening)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev