29.08.2012

Ambulancestop var ikke efter epilepsi-bogen

”Det er helt efter bogen”, siger man. Dette mærkelige udtryk betyder, at alt er i sin skønneste orden; der er ikke begået fejl eller gjort noget som er uhensigtsmæssigt. Og det var ifølge driftschef for Præhospital hos Region Midtjylland, Else Ammitzbøll, ”helt efter bogen”, at Falck kørte en omvej for at skifte ambulancehold, i stedet for direkte til sygehuset, da lille Mathilde forleden gik i ”status epilepticus”.

Nu ved jeg ikke hvilke bøger Else Ammitzbøll normalt læser, men jeg har et gæt. Grunden til, at man skulle skifte ambulancehold var såmænd bare, at det første hold havde fyraften. Klokken var tæt ved kl. 19. Arbejdsdagen næsten slut. Og regler er jo regler, og til for at blive overholdt. Og så kan man selvfølgelig ikke køre direkte til hospitalet – det ville jo udløse overtid!

Så Else Ammitzbøll har nok ret, når hun siger, at det var ”helt efter bogen”. Sagen er bare, at hendes ”bog” nok nærmere er et regionalt regneark med et budget. Så økonomisk var det måske nok efter ”bogen/regnearket”, men hvordan står sagen egentlig for patientens sikkerhed? For hvis hun f.eks. havde læst en bog om epilepsi, ville hun vide, at det i hvert fald ikke var ”helt efter epilepsi-bogen”.

Enhver, som er i berøring med alvorlige og langvarige epilepsianfald, ved at ”status epilepticus” er en alvorlig tilstand, som kan give langvarige skader, eller – i værste fald – kan standse vejrtrækningen og dermed være livstruende for patienten. Jeg forstår så inderligt Mathildes mors frustrationer og angst: Hun kender om nogen Mathildes epilepsi og kunne se, at den var gal. Men det ville ambulanceholdet tilsyneladende ikke lytte til. Klokken var jo næsten 19!

”Man kan ikke sige, at de (ambulanceholdet) ikke er rutinerede” siger Else Ammitzbøll til pressen… Måske? De er i hvert fald rutinerede nok til at kende deres arbejdstider, men er de rutinerede nok i deres kendskab til epilepsi? Næppe. Mathilde var åbenbart stadig i anfald, da hun omsider ankom til hospitalet, og det til trods for, at hendes mor havde givet hende anfaldsbrydende medicin!

En sådan hændelse er simpelthen bare ikke godt nok. Bog eller ikke; rutine eller ej: Her blev der begået et klokkeklart fejlskøn, og det mindste Region Midtjylland kunne gøre, er at give Mathilde og hendes mor en uforbeholden undskyldning.

Af Landsformand Lone Nørager Kristensen

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev