Dansk Epilepsiforening fejrer sit 50 års jubilæum med en festlig reception d. 27. september i Odense
Til receptionen kommer en masse inviterede gæster – blandt disse HKH Prinsesse Marie.
Som et smukt musikalsk indslag under receptionen samler vi et børnekor af sangglade børn i alderen 6 – 15 år. Både børn, der selv har epilepsi, og deres søskende er velkomne til at deltage i koret.
For at deltage, skal man kunne møde op til to korprøver, samt til generalprøven og jubilæums-receptionen.
Korprøverne er lørdag d. 15. og lørdag d. 22. september fra klokken 13.00 – 15.30 på Skibhus 1748, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.
Generalprøven og jubilæumsreceptionen er begge torsdag d. 27. september på Odense Rådhus. Generalprøven er klokken 10.30 og receptionen er klokken 12.00 – ca. 14.00.
Forældrene er naturligvis velkomne til at deltage i receptionen.
Er du forælder til et barn med epilepsi, som gerne vil deltage, kan du kontakte os på telefon 66 11 90 91 eller epilepsi@epilepsiforeningen.dk