Hvis man bare holder sig til den rette dosis, så kan man trygt bruge antidepressiv medicin til behandling af eventuelle depressioner hos mennesker med epilepsi. Det konkluderer en videnskabelig artikel i Epilepsy & Behavior, der har gennemgået, hvad der er lavet af forskning på området. Og en dansk epilepsi-overlæge bakker artiklen op.
Det er et vigtigt budskab. Dels fordi depression er meget udbredt blandt mennesker med epilepsi – artiklen nævner, at det rammer 30-50 procent. Dels fordi indlægssedler i antidepressions medicin har advarsler, der kan læses som om det er farligt eller problematisk at tage medicinen, hvis man har epilepsi. Det er det altså normalt ikke. Det siger både undersøgelsen og en dansk epilepsi-overlæge, vi har bedt om en kommentar til artiklen.
Den danske overlæge, Bjarke á Rogvi-Hansen, ærgrer sig over, at depression hos mennesker med epilepsi nogle gange ikke behandles tilstrækkeligt, netop fordi lægen eller patienten lader sig unødvendigt forskrække af indlægssedlernes forældede advarsler.
Hvad viser undersøgelserne?
På epilepsy.com kommer de blandt andet med disse opsummeringer fra artiklen:
- Studier af brugen af antidepressiv medicin er komplicerede, fordi der med depressionen følger en øget risiko for anfald. Så hvis en person, der tager medicin mod depressioner får flere anfald, så er det ikke sikkert, at det skyldes medicinen. Der kan være en biologisk forklaring.
- Det er kun ved meget høje doser (for eksempel overdosering), at antidepressive midler har fremprovokeret epileptiske anfald. Der er dog fire undtagelser. Det er præparaterne clomipramin (handelsnavn er bl.a. Anafranil) maprotilin (handelsnavn er bl.a. Ludiomil) bupropion (handelsnavn er bl.a. Zyban, som i Danmark dog primært bruges til rygestop) og amoxapine, som ikke bruges i Danmark.
- Inden man begynder at give epilepsipatienter medicin mod depression, skal man tjekke, at humørsvingningerne ikke skyldes selve epilepsien eller bivirkninger ved epilepsimedicinen.
- Hvis en person får diagnosen depression er det vigtigt at behandle det tidligt. Ligesom det er vigtigt at behandle epilepsi så tidligt som muligt.
Dansk overlæge anbefaler ”lykkepiller” eller terapi
Vi har vist artiklen til overlæge Bjarke á Rogvi-Hansen fra Bornholms Hospital og privathospitalet Danmark. Han skriver til epilepsiforeningen.dk:
”Der er meget forskning, der påviser en sammenhæng imellem epilepsi og depression. Årsagerne er mange. Nogle skyldes de vanskeligheder mange anfald kan medføre – andre er rent ”biologiske”. Det vil sige, de skyldes ændringer i hjernens signalstoffer. Og vi ved også, at depression ofte overses hos personer med epilepsi, og selv når lægen stiller diagnosen, udløser det ikke altid en antidepressiv behandling, fordi man (lægen og personen) frygter for bivirkningerne af den antidepressive medicin.”
Hvad skal man så bruge de oplysninger til? Spørger han og svarer selv:
”Hvis man har epilepsi og dermed også større risiko for depression, skal lægen og omgivelserne være særligt opmærksomme på depressive træk hos personen”, skriver Rogvi-Hansen og peger på, at den deprimerede ofte er den sidste, der bliver opmærksom på symptomerne.
”Hvis lægen diagnosticerer depressionen, skal den som udgangspunkt behandles på samme måde, som hos de fleste andre: Med de såkaldte ”lykkepiller” (SSRI), hvis det er en moderat til svær depression – de lettere tilfælde behandles bedre med samtaleterapi, socialrådgiver, mindfulness, præsten etc. Den deprimerede skal ikke lade sig forskrække af indlægsedlen i medicinpakken, hvor der står, at man skal være forsigtig ved ”kramper”. Det er levn fra gamle dage, hvor depression blev behandlet med de såkaldte ”tri-cykliske” midler, der havde en vis krampetærskel sænkende effekt og kunne udløse anfald, hvis midlet blev indtaget i større doser eller ligefrem forgiftninger (hvilket midler imod epilepsi også kan medføre!).”
(Kilde: epilelepsy.com og Bjarke á Rogvi-Hansen)
