App med tegnefilm fortæller børn om epilepsi

23.01.2023

Lær om epilepsi og følg Puella og Pelle, når de er til undersøgelser for epilepsi og skal leve med at tage epilepsimedicin

 

Puella og Pelle har epilepsi. I en app fra Odense Universitetshospital fortæller anden H. C. And om hvordan der nogle gange går kludder i beskederne fra hjernen, når man har epilepsi, og det kan få kroppen til at lave mærkelige bevægelser.

I appen følger man i små tegnefilm på et minut eller to Pelle og Puella gennem undersøgelser og besøg på hospitalet. Og børn kan blive klogere på epilepsianfald, behandling og dagligdagen med epilepsi.

Appen og tegnefilmen ”HC And – Epilepsi” er udviklet i et samarbejde mellem H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, Odense Universitetshospital, indlagte børn og deres familier og 10:30 Visuel Kommunikation.

Målgruppen er børn i alderen 4-7 år og tegnefilmsfortællingen har til formål at forberede og mindske utrygheden hos børn for hvem mange hospitalsbegreber er helt ukendte.

I appen vælger man hvilket emne, man vil se en tegnefilm på et minut eller to om ved at trykke på et lille billede og til sidste kan man på samme måde svare på en lille quiz om epilepsi og behandlingen.

Appen, der er gratis og kan hentes på både Google Play og App Store, er den seneste i en serie af apps, hvor H. C. And fortæller børn om forskellige sygdomme.

App Store

Google Play

Kilde

Odense Universitetshospital