19.12.2011

Årets 10 vigtigste nyheder

Legater til fire lovende projekter

De to amerikanske epilepsiorganisationer, Epilepsy Therapy Project  og the Epilepsy Foundation, uddelte i december forsknings- og udviklingslegater på i alt en million dollars til fire projekter.  Det ene af de fire projekter er videreudviklingen af en armbåndur-lignende alarm, der sender signal til lille modtager og en elektronisk anfaldskalender. Det andet projekt er yderligere test af en spiselig olie, triheptanoin, som har vist sig at kunne reducere kramper hos andre patientgrupper. Det tredje projekt er en videreudvikling af en "klar til brug"-sprøje med det anfaldsbrydende præparat diazepam. Det fjerde projekt er en Novel Trigeminal Nerve stimulator (NTN), der er kan beskrives som en ny og mere effektiv udgave af VNS. Læs mere… 
Arbejdsgruppe skal se gå epilepsibehandlingens organisering

Efter lang tids kamp og en stor indsats fra patienter og Dansk Epilepsiforening fik Epilepsihospitalet i november i forbindelse med finansloven 40 mio. kr. ekstra over de næste to år. På et efterfølgende åbent samråd slog ministeren fast, at regionerne har pligt til at sikre patienterne den rigtige behandling, og der skal ligge kliniske retningslinjer for den specialiserede behandling. De 40 millioner kr. over to år, som forliget giver Filadelfia ekstra, er tilføjet nogle betingelser. Sammen med embedsmænd fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, og de lægelige selskaber skal hospitalet gennemgå alt i hospitalet fra beslutningsstruktur til økonomi- og aktivitetsstyring og en arbejdsgruppe skal se på, hvilke opgaver der fremadrettet skal varetages på Epilepsihospitalet. Læs mere… Topimax øger risiko for fosterskade

Sundhedsstyrelsen advarede i november om styrket mistanke for risiko for fostermisdannelser ved brug af topiramat. Topiramat er kendt under navnet Topimax. Læs mere…  
Krav om advarsel mod knogleskørhed

Danske epilepsipatienter skal advares mod risikoen for at få knogleskørhed, når de tager visse ældre typer epilepsipræparater, fortalte vi i november. Som konsekvens af en ny anbefaling fra EU’s bivirkningskomité skal indlægssedlerne og produktresuméerne ændres for lægemidler, der indeholder stofferne: carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, primidon, oxcarbazepin, lamotrigin og valproinsyrebestemte former for medicin.  Læs mere… Epilepsi på EU’s dagsorden

Torsdag d. 15. september var sidste frist for at få tilstrækkeligt mange medlemmer af Europa Parlamentet til at underskrive en erklæring om epilepsi, som bl.a. ved IBE’s mellemkomst var lagt frem. 369 medlemmer (flertallet af parlamentets 768 medlemmer) underskrev deklarationen, der skal få EU til at opprioritere epilepsibehandling og -forskning. 11 af 13 danske medlemmer skrev under. Læs mere… 

Århus får MEG-scanner der ser alt

Hvor starter en tanke i hjernen? Og hvor sidder epilepsi i hjernen på en patient? Disse og mange andre spørgsmål vil kunne undersøges med en såkaldt MEG-skanner, som Aarhus Universitetshospital tog i brug i august. MEG-skanneren er den første i Danmark, som kan måle på hele hjernen og registrere de magnetiske felter, som dannes rundt om hovedet, når hjernecellerne kommunikerer med hinanden.  ved hjælp af elektriske impulser. Læs mere…

Hash-forsøg på Rigshospitalet

Rigshospitalets epilepsiklinik fortalte i juni, at de gerne ville lave forsøg med hash-medicin til epilepsipatienter hvor alle andre behandlingsmetoder er forsøgt uden succes. Forsøget kræver dog, at hospitalet får tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen og Videnskabsetisk komité.  Læs mere… Cecilie Hother giver pris videre til epilesiforeningen

I juni blev ”Go’ Morgen Danmarks meteorolog, Cecilie Hother, overrasket da hun midt under udsendelsen blev udnævnt til årets cyklist af Cykelstyrken og fik overrakt en pris på 10.000 kr. Cecilie Hother var ikke et øjeblik i tvivl om, at pengene skulle gå til Dansk Epilepsiforening. Cecilies bror, Thomas, har epilepsi, og den populære TV2-meteorolog har tidligere doneret penge til Dansk Epilepsiforening. Læs mere… 
Epilepsi gør patienterne til outsidere

Epilepsi gør patienterne til outsidere i familien og på arbejdsmarkedet, og de har det betydeligt hårdere, end forskere hidtil har antaget. Det viste offentliggørelsen i juni af et nyt studie, der er gennemført af et forskerhold fra Dansk Søvncenter, Glostrup Hospital. Undersøgelse bekræfter Dansk Epilepsiforenings medlemsundersøgelser. Læs mere…

Sammenfald mellem herpesvirus og epilepsi

I februar fortalte kinesiske forskere, at der muligvis kan være en sammenhæng mellem menneskelig herpesvirus 6B og A og epilepsi. Læs mere… Følg med næste år
Vær med fra starten i 2012. Abonner på vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev