12.03.2012

Audioapparat med nødhjælpsråd

Nu finders der et hjælpemiddel til folk, der ved fx epilepsianfald gerne vil give instrukser til tililende personer, der fx gerne vil give førstehjælp ved et epilepsi-anfald, men er usikre på, hvad de skal gøre.

Press Don’t Panic, hedder apparatet – på dansk kunne det hedde ”Tryk og undgå panik” – hvor man selv indtaler nødprocedure og/eller væsentlige medicinske oplysninger til folk, der kan få dem afspillet med et tryk på en enkelt og lettilgængelig knap.

En af de store målgrupper for apparatet er personer med epilepsi.

Det lille apparat med det grønne nødhjælps-kors kan klipses på en taskerem, et jakkerevers, i et bælte, en rem om halsen eller et andet synligt sted. Og folk, der vil hjælpe personer der fx falder om med et epilepsianfald, kan trykke på afspilningsknappen og følge de instrukser, som indehaveren selv har indtalt.

Man kan læse mere om det lille audioapparat og evt. købe det via nettet på www.pressdontpanic.com 
Hvis nogen har erfaringer med det nye Press Don’t Panic-apparat, så vil Dansk Epilepsiforening gerne høre om det. Send en mail til vores sygeplejerske, Lotte Vinther Andersen.

(Kilde: Pressdontpanic.com)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev