Professor Olaf B. Paulson og hans forskerteam ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet har modtaget to millioner kr. i støtte fra Lundbeckfonden til et projekt om epilepsi, skriver Politiken.
Projektet skal ved hjælp af skanninger og andre studier undersøge hjernens svingninger samt de strukturelle, funktionelle og biokemiske forhold i hjernen.
Avisen fortæller, at forskningen skal give et grundigere indblik i epilepsi som sygdom og danne basis for at lave bedre diagnoser for den enkelte epilepsipatient.
Projektet har speciel fokus på patienter med svær epilepsi, som udredes med henblik på epilepsikirurgi.
(Kilde: Politiken)