24.03.2011

BIG SOCIETY – small state !

Jeg har læst, at vores socialminister har været på et studiebesøg i Storbritannien, hvor hun sandsynligvis har hørt en del om ”Big society”.
Det er et begreb, der blev lanceret af David Cameron som en særdeles væsentlig del af det program, som skulle medvirke til genopretning af de britiske finanser ovenpå finanskrisen.
Oversat til dansk lød David Camerons budskab sådan her: “’The big society handler om at ændre den måde samfundet fungerer på. Regeringen skal ikke længere behandle alle som var de børn…. Lad os behandle voksne som voksne og give dem mere ansvar over deres eget liv.”
Helt skåret ind til benet gik tanken ud på, at langt flere opgaver, som hidtil havde været en integreret del af det offentlige, skulle løftes lokalt og – især frivilligt af organisationer som os.
Det er jo ret beset en besnærende tankegang; i hvert fald ved første øjekast. Mere selvstændighed og mindre formynderi. Den køber jeg gerne, og det var der også mange vælgere som gjorde, hvilket sikrede David Cameron premierministerposten.
I går var jeg til en spændende konference på CBS, hvor dette ”Big society”-begreb blev diskuteret i stort og småt over hele dagen. Masser af kloge hoveder havde mange forskellige tanker og vinkler på emnet.
Det var dog slående, at stort set alle gav udtryk for, at ”Big Society” indtil nu har vist sig at være én stor ballon fyldt med varm luft
Virkeligheden dækker over massive offentlige nedskæringer. Og de frivillige organisationer har ikke meldt sig som interesserede i, eller egnede til, at løfte de opgaver som man regnede med. Sagde altså de kloge hoveder….
Derfor kan det da forurolige mig lidt at vores egen socialminister rejser til England for at studere fænomenet nærmere? Vi ved erfaringsmæssigt at de engelske ”bølger” ofte ruller ind over det danske land med få års forsinkelse (tænk på Thatcher og Blair).
Så hvad ligger der monstro i kortene? Er der en ny stor socialreform i vente? Eller en gennemgribende ændring af den måde de offentlige velfærdsydelser leveres? Skal Dansk Epilepsiforening til at indstille os på at vi om få år pludseligt som organisation får muligheder for at løfte en masse nye opgaver ? Kan vi det..? Vil vi det..?
Det ved jeg ikke, og det ved ministeren heller ikke. For vi er aldrig blevet spurgt. Det blev de heller ikke i England, og se bare hvor godt det gik…..
Af Per Olesen, socialrådgiver

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev