Med kampagnen "Det er ikke et handicap" vil Socialstyrelsen udfordre fordomme om handicappede. Det skal blandt andet ske ved at fortælle positive historier, der nedbryder fordomme – historier om personer både med og uden handicap.
Nogle af fordommene om handicappede er fx, at personer med handicap er svage. Alle med handicap har de samme behov. Eller de kan mindre, og derfor bør man stille mindre krav. I anledning af kampagnen turnerer en kampagnebil rundt i Danmark for at indsamle positive, livsbekræftende og måske også overraskende historier om at leve livet fuldt ud, også med et handicap.
Med i kampagnebilen er de to kampagneværter Jacob Nossell, kendt fra dokumentarfilmen "Det røde kapel" og vinder af Spastikerforeningens Spastikerpris i 2010 og Thomas Skov, DR vært fra bl.a. "Høflighed på 100 dage."Kampagnen kan følges på www.facebook.com/deterikkeethandicap. Kampagnen er udviklet med udgangspunkt i FNs Handicapkonventions artikel 8 omkrin bevidstgørelse om personer med handicap.
(Kilde: Crosstown Kommunication)
25.09.2013
Bus med gode fortællinger
02.10.2024