Byturs-app for handicappede

25.04.2012

SUMH, TV Glad og nogle studerende har fået penge til at udvikle en applikation til smartphones, der fx skal kunne hjælpe mennesker med synshandicap eller med orienteringshandicap til at finde vej. App’en vil være klar i 2013.
Den skal kunne vise om et sted er tilgængeligt for kørestole, og hvordan lydforholdene er for mennesker med hørehandicap, og den skal kunne fortælle, om der fx er nogle på stedet der kan tegnsprog, og om hvordan man generelt bliver modtaget.

Udviklerne søger personer med psykisk eller fysisk handicap, der vil komme med ideer og erfaringer fra bylivet til udvikling af applikationen. Man vil fx gerne følge med handicappet i byen og som en flue på væggen se, hvilke problemer man løber ind, hvor det ville have været godt med råd fra applikationen.

Handicappede der vil hjælpe kan sende en mail til ida-krogh@hotmail.com med deres navn, alder, beskrivelse af handikap, dit erfaringsniveau med smartphones, samt et par forslag til destinationer for vores tur, så vil man blive kontaktet.