26.04.2012

Nye epilepsi-begreber på vej

Et udvalg nedsat under den Internationale sammenslutning af fagpersoner som arbejder med epilepsi (ILAE) kom i 2010 med anbefalinger til en modernisering af det internationale klassifikationssystem. De nye anbefalinger indeholder både nye termer og begreber for ætiologi (årsager til epilepsi) og anfaldstyper.

Det foreslåede klassifikationssystem afspejler den meget store udvikling, der er sket inden for forskellige undersøgelsesmetoder, der hver især har bidraget til en øget forståelse af hjernes funktion – og dysfunktion, som ved epileptiske anfald.

Selv om det nye klassifikationssystem fortsat kun er et forslag, er de nye termer langsomt ved at bliver udbredt i faglige kredse, og det er fx i dag ikke muligt at få publiceret en international artikel uden at anvende det nye klassifikationssystem.

Hvis det nye klassifikationssystem vedtages, vil der gå flere år før de slår igennem i informationer til patienterne.

Her kan du se de gældende betegnelser for epilepsiformer Her kan du se de nuværende betegnelser for epilepsianfald

Helle Hjalgrim, der er overlæge på epilepsihospitalet Filadelfia, har skrevet en kort og overskuelig artikel om det nye klassifikationssystem i tidsskriftet Best Practice. Her har hun lavet en oversigt, som sammenligner de tidligere begreber med de nye.
(Kilde: Socialstyrelsens nyhedsovervågning og Best Practice)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev