Reform afsløret som spareplan

01.05.2012

Hvis regeringens forslag til en fleksjobreform havde været virkelighed i dag, så ville halvdelen af de fleksjobvisiterede enten være presset på kontanthjælp eller være på vej til det. Det afslører tal fra et nyt survey foretaget af Dansk Epilepsiforening.

I spørgeundersøgelsen indgår 358 personer med epilepsi, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Heraf er 73 visiteret til fleksjob.

30 % af de fleksjobvisiterede, som står uden for arbejdsmarkedet, har været ledige i mindst to år og yderligere 25 % har været ledig i mindst et år.

”Det er skræmmende tal. Hvis fleksjobreform havde været virkelighed i dag, så ville over halvdelen af de fleksjobvisiterede være på kontanthjælp eller på vej til det,” udtaler Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen i en pressemeddelelse.
Ledighedsydelsen, som man får i dag er 15.500 kr. mens kontanthjælpen er 10.300 kr.
Med henvisning til undersøgelsen tal konkluderer hun: ”De ledige er topmotiverede og har tilstrækkelig uddannelse. Til gengæld oplever de et arbejdsmarked, der ikke er åbent for personer med handicap, og de ser ingen muligheder for job i kun et par timer om ugen.”

For fleksjobvisiterede med epilepsi viser Dansk Epilepsiforenings survey:

  • 61 % af de ledige fleksjobvisiterede er "meget motiveret" eller "motiveret" for at søge job – på trods af år med skuffelser.
  • De sender i gennemsnit flere end 8,6 jobansøgninger om måneden.
  • De fleksjobvisiterede har samme rimelige uddannelsesniveau som alle andre i surveyet – primært erhvervsfaglige eller mellemlange uddannelser.
  • 75 % siger, at "det er vanskeligt at finde job et par timer om ugen".
  • 75 % mener ikke, at "arbejdsmarkedet er åbent for personer med nedsat arbejdsevne".

De nuværende fleksjob-visiterede arbejder typisk mindst 12,5 timer ugentligt, og selv de kan ikke finde job i så få timer. Den eksisterende arbejdsløshedsprocent blandt Dansk Epilepsiforenings medlemmer, der er fleksjobvisiterede, er på hele 53,4 %, hvilket er en skræmmende dokumentation, og arbejdsløshedsprocenten vil stige yderligere, når reformen tvinger endnu flere ud i fleksjob.

En vigtig brik i den manglende sammenhæng i reformen er, at man fjerner arbejdsgiverens lønstilskud, som de får, når en medarbejder ansættes i et fleksjob. Fremadrettet er det den fleksjob-ansatte, som får et tilskud til indkomsten for at supplere lønnen (som i princippet bag supplerende dagpenge), mens arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn for de timer, vedkommende arbejder. Læs vores tema om fleksjobreformen og epilepsi. Se bl.a. hvad reformen betyder for dig.
Se Fyens Stiftstidendes interview med en fleksjobsøgende med epilepsi, der ikke kan få job.