08.08.2011

Dansk deltagelse i IBE-fotodyst

Den internationale epilepsiorganisation, IBE, har i forbindelse med sit 50 års-jubilæum udskrevet fotokonkurrencen ”Epilepsi uden ord”. Nummer et og tre i den danske pendant til konkurrencen deltager sammen med næsten 300 andre billeder.
I forbindelse med Nordisk Epilepsidag i september 2010 gennemførte Dansk Epilepsiforening en fotokonkurrence, ”Epilepsi uden ord – fang følelsen af epilepsi med et klik”. Vinderbilledet blev Thilde Mørup Christensens "Stykker", der viser en mand i kramper afspejlet i et knust spejl. Nummer to blev Frida Nedergaard Christensen med billedet ”knus mellem venner”. Tredjepladsen gik til Kristine Plougmand og det poetiske billede ” Lidt sløret og ved siden af mig selv.”  Nummer et og nummer tre har fulgt epilepsiforeningens opfordring og sendt deres bidrag til IBEs fotokonkurrence.
Et dommerpanel på syv personer skal nu bedømme de i alt næsten 300 mobil- og kamerafoto. De tre vinderbilleder vil blive afsløret ved den 29. Internationale Epilepsikongres I Rom sidst i august, hvor de også vil blive udstillet sammen med de 50 bedst bedømte billeder.
IBE er overvældet over den respons konkurrencen har fået og har lagt alle billederne ud på sin hjemmeside. Billederne er lagt i datoorden efter hvornår IBE modtog dem. De danske bidrag er vist som nr. 166 og 241 i en række serier med mange virkelig gode billeder.
De danske billeder har meget hård konkurrence, men hos Dansk Epilepsiforening krydser man fingre for at Thilde Mørup Christensen eller Kristine Plougmand vinder en pris eller kommer med i kongressens eksklusive udstilling.
Se alle bidragene til IBEs konkurrencehttp://www.ibe-epilepsy.org/jubilee/jubilee-photo-competition Se vinderbillederne og et udvalg af billeder fra den danske konkurrence.http://www.epilepsiforeningen.dk/epilepsi/tema/kultur/foto/ (Kilde: IBE og Dansk Epilepsiforening)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev