01.08.2011

USA advarer mod valproat

USA’s svar på den danske Lægemiddelstyrelse, FDA, har udsendt en advarsel, der understreger risikoen for at børn kan få kognitive problemer, hvis moderen er blevet behandlet med valproat under graviditeten. oplysningerne om den øgede risiko skal nu stå på indlægssedlerne til valproat.
FDAs advarsel kommer på baggrund af en vurdering af alle tilgængelige undersøgelser.
Den mest kendte undersøgelse viste, at treårige børn, hvis mødre havde fået valproat under graviditeten, i test af kognitive evner scorede 88-97 point, mens børn der som fostre var blevet udsat for andre epilepsipræparater i monoterapi scorede 94-104 point.
Andre undersøgelser har vist det samme resultat for børn helt op i 16 års alderen.
"Selvom de tilgængelige undersøgelser har metodiske begrænsninger, så vejer resultaterne så tungt at de støtter konklusionen, at eksponering i livmoderen forårsager efterfølgende negative virkninger på den kognitive udvikling hos barnet,” skriver FDA i deres udtalelse.
Hvis det er nødvendig at behandle en kvinde i den fødedygtige alder med valproat, bør man opfordre kvinden til at bruge effektiv svangerskabsforebyggelse, hvis hun ikke har planer om blive gravid, råder FDA.
Det er altid er en god ide at kontakte sin læge, hvis man er utryg ved sin epilepsibehandling.
(Kilde: Medscape – læs mere om epilepsi og graviditet)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev