Når man taler om genforskning, molekyler og biomedicin kan det let blive langhåret og indviklet. For at få det lidt ned på jorden, har vi talt med lederne af den danske del af det store internationale genforskningsprojekt på epilepsiområdet, EpimiRNA.
EpimiRNA er et såkaldt lydord eller akronym, der opstår, når ordene ”epilepsi” og ”miRNA” (der står for micro-RNA) smelter sammen. EpimiRNA er et EU støttet forskningsprojekt, hvor forskere ser på micro-RNA for at forbedre vores forståelse for de underliggende årsager til epilepsi og dermed skabe nye veje for diagnosticering og behandling af epilepsi.
De danske forskere sidder lige nu og undersøger nogle særlige små molekyler, der meget sandsynligt kan bane vej for ny epilepsibehandling. De tror også at blodprøver en dag kan være med til at stille diagnosen epilepsi og medvirke til at finde tegn på, om en person vil udvikle epilepsi.
Micro-RNA er en stor gruppe meget små ikke-kodende RNA-molekyler, der påvirker udtrykket af protein-kodende gener, og som er vigtige for, hvordan cellerne fungerer og udvikler sig. De små molekyler har blandt andet betydning for, hvordan hjernen fungerer. Og inden for de seneste år har forskere opdaget, at fordelingen af micro-RNA i hjerner med epilepsi er anderledes end i hjerner uden epilepsi.
Der er også visse micro-RNA’er, der er opreguleret i epilepsihjerner, og de kan måske bruges som såkaldte biomarkører. Det vil sige, man kan lede efter dem i blodprøver og måske dér finde tegn på epilepsi.
Hvordan kan de opdagelser bruges til noget, der gavner mennesker med epilepsi? Det er det store spørgsmål som et forskningsprojekt til 15 millioner euro, hvor 11 millioner kommer fra EU, er i fuld gang med at finde svaret på. Forskerne kommer fra Irland, Holland, Tyskland, UK, Italien, Danmark, Frankrig, Finland, USA og Brasilien.
Hvad laver man i Danmark?
Hvad er den danske rolle i EpimiRNA? Det spørgsmål har vi stillet til lederen af det danske del af projektet, professor Jørgen Kjelms, der er leder af Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) and Department of Molecular Biology and Genetics på Aarhus Universitet, og hans kollega på universitetet MSc og PhD Morten T Venø.
Arhus Universitet spiller en helt central rolle i arbejdet med at finde de afgørende micro-RNA’er og skabe ny medicin, fortæller professor Jørgen Kjems: ”Vi modtager væv fra epilepsipatienter og forsøgsdyr til analyse for indholdet af micro-RNA ved hjælp af next generation sequencing (NGS). Vi står også for dataanalysen og udvælgelsen af de potentielle micro-RNA, som vi vil forsøge at bruge terapeutisk. Endelig hjælper vi med design og syntese af anti micro-RNA drugs, som så sendes til andre partnere for afprøvning i forsøgsdyr.”
Hvad er det mest spændende resultat, det indtil videre er kommet frem i projektet?
”Vi sammenholder en række forskellige epilepsi modeller i rotter og mus med humane resultater. Her har vi identificeret en håndfuld oplagte kandidater som netop nu er under afprøvning” svarer Jørgen Kjelms.
Hans kollega Morten T Venø uddyber: ”Epilepsi-modeller er her rotter eller mus, som får en behandling, der gør at de får epilepsi-lignende anfald. Disse rotter eller mus er dermed en model på hvad der sker under udvikling af epilepsi samt ved kronisk epilepsi. Ved at undersøge flere forskellige af disse typer epilepsi-modeller, finder vi micro-RNA-ændringer, der går igen imellem modellerne, hvilket tyder på, at sådanne ændringer er robust associeret med epilepsi. Med kandidater menes micro-RNA der, ud fra epilepsi-modellerne, ser ud til at være vigtige i epilepsi. Disse micro-RNA kandidater er dem vi undersøger yderligere for mulig brug i en ny epilepsibehandling.”
Blodet kan fortælle en masse
Hvad håber og tror I projektet vil munde ud i af resultater, der kan gavne diagnosticering og behandling?
”Jeg er overbevist om at vi vil finde en række biomarkører i blod der, ud over at konstatere om en patient har epilepsi, kan advare om forestående epilepsi anfald og om en behandling virker. Endelig er der gode chancer for at vi vil finde frem til medicin rettet mod miRNA som vil kunne påvirke sygdommen i en positiv retning og måske helt eliminere anfald. Om patienter helt kan kureres og blive medicin fri er mere usikkert”, svarer den Aarhusianske professor.
Vil det sige, at lægen hos visse patienter vil kunne nøjes med at tage en blodprøve og så sige: Jeg kan se, at du har epilepsi. Heldigvis har vi nu udviklet noget medicin, der kan ramme lige præcis de micro-RNA’er, der giver dig anfald?
”I fremtiden kunne en blodprøve være med til at stille diagnosen,” siger MSc og PhD Morten T Venø: ”Den vil ikke kunne stå alene, men man kunne forestille sig at nogle patienter vil kunne få en diagnose tidligere i forløbet. Man kunne f.eks. forestille sig at tage en blodprøve på personer, der har fået hovedskader eller på anden måde er i risiko for at udvikle epilepsi, for at undersøge om micro-RNA sammensætningen i blodet tyder på at personen vil få epilepsi. Det skal siges at dette arbejde ikke færdigt endnu, men dette er en af de forhåbninger vi har til denne forskning.”
Epilepsiforeningen støtter genforskning
Genforskning er i det hele taget et varmt emne inden for epilepsiforskning, og der er andre internationale projekter end EpiMiRNA. Epilepsiforeningen yder også et bidrag til jagten på epilepsi-genernes hemmelighed. Ved Epilepsikonferencen den 27. maj blev der uddelt en række forskningslegater. Et af dem gik til Katrin Bamdeg, der er forskningsårsstuderende ved Epilepsihospitalet Filadelfia og Syddansk Universitet. Hun fik 60.000 kr. til genforskningsprojektet ”Geno-fænotypisk beskrivelse af nye patienter med PCDH19 mutation sammenlignet med allerede publicerede beskrivelser”. Læs mere om Katrin Bamdegs projekt Læs mere om EpimiRNA på projektets hjemmeside. (Kilde: Dansk Epilepsiforening)
