Børn med epilepsi bør have langt større opmærksomhed og støtte i skolen, understreger forskere fra Aarhus Universitet, efter at et nyt studie viser, at børn med selv ukompliceret epilepsi klarer sig væsentligt dårligere i skolen end andre
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Forskerne har fulgt 51.249 skolebørn over en årrække, hvor 4.659 af dem var børn med epilepsi. Og børn med epilepsi scorede generelt lavere i deres test. Arkivfoto: Stockfoto
Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk
Der er skolebørn med epilepsi, hvor du ikke kan se på dem, at de har epilepsi. Men du kan se det på deres testresultater i skolen. For selvom de hverken har anfald eller en epilepsi med følgesygdomme, så klarer de sig dårlige i matematik og dansk end deres kammerater. Det viser en stor dansk registerundersøgelse.
”Der er behov for opmærksomhed omkring de faglige udfordringer som børn med epilepsi kan have – også selvom de i skolen måske slet ikke kan ”se” at barnet har denne her sygdom,” siger Julie Werenberg Dreier, der seniorforsker ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet, som er en af hovedforskerne bag undersøgelsen, der er den hidtil største af sin slags.
Julie Dreier og hendes kollegaer har fulgt 51.249 skolebørn, der var født mellem 1997 og 2009. 4.659 af dem var børn med epilepsi. Og over en årrække har forskerne set på elevernes resultater i de nationale skoletest i matematik og dansk.
Ligesom andre studier har vist, så var det tydeligt, at især børn med epilepsi og følgesygdomme som udviklingshandicap eller psykiske problemer klarede sig dårligere end deres skolekammerater. Det samme gjaldt for børn med en epilepsi, hvor anfaldene ikke var under kontrol.
Men det, der overraskede og alarmerede forskerne, var, at det også var tydeligt, at børn med en ukompliceret epilepsi klarede sig dårligere end deres klassekammerater. Faktisk scorede de i gennemsnit 6 point lavere.
Kognitive vanskeligheder, medicin og fravær
De nationale tests, som forskerne brugte til at vurdere, hvor godt børnene klarer sig i skolen, har den store fordel at de gentages flere gange i løbet af børnenes skoletid. Det betyder, at Julie Dreier og hendes kollegaer kunne se, hvordan børnene klarede sig både før og efter de fik deres epilepsidiagnose.
Og her kunne de faktisk se, at deres faglige præstation især forringes i årene lige op til, at de får deres diagnoser. Og den herefter forringes gradvist hen over de næste 2-3 år, hvorefter den ser ud til at stabilisere sig på et permanent lavere niveau.
Det danske studie peger også på en række faktorer, der kan være årsag de ringere testresultater.
En årsag kan være, at epilepsi ofte giver kognitive vanskeligheder med indlærings- og hukommelsesproblemer. Og her kan man se, at elever med generaliseret epilepsi klarer sig dårligere end elever med fokal epilepsi.
Epilepsimedicinen kan også spille en rolle. For børn i behandling med epilepsimedicin, der ikke fik medicin, fordi de enten ikke var startet på medicin endnu eller havde en epilepsi som ikke nødvendigvis kræver medicinsk behandling, klarede sig dårligere end børn med epilepsi. Derfor peger forskerne også på, at der behov for at forstå både kortsigtede og langsigtede virkninger af medicinen på akademisk præstation.
En tredje faktor kan være skolefravær. For andre studier har vist, at 47,2% af børn med epilepsi havde mere end 15 skoledage fravær om året. Hvad det betyder for skoleresultaterne har det ikke været muligt at undersøge.
Brug for faglig støtte
Julie W. Dreier håber, at resultaterne kan være med til at skabe en erkendelse af, at epilepsi er en sygdom som skal tages alvorligt også i forbindelse med barnets skolegang:
”Vi håber, at denne viden kan bruges til at gøre både forældre og personalet omkring børnene i skolen opmærksomme på at der kan være et behov for faglig støtte for de her børn med epilepsi – sådan at det måske er noget man kan være på forkant med i løbet af barnets skolegang og være særligt opmærksom på – fx i perioden umiddelbart efter barnet får diagnosen”, siger hun:
”Grunden til, at det er så vigtigt er jo både for det enkelte barn og barnets familie – at vi skal sørge for at de får mest muligt ud af deres skolegang – fordi vi kan se det har stor betydning for hvordan de kommer videre i uddannelsessystemet.”
At epilepsi kan give skolegangsproblemer, er der også opmærksomhed på i de nye anbefalinger for til tværsektorielle forløb. Det peger professor Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital på: ”Det er vigtigt, at familien støtter op om barnets skolegang og får sat fokus på epilepsi, så barnet får den rette støtte. Læger og sygeplejersker bør samtidig sætte fokus på koordinering af indsatser og vidensdeling på tværs af sektorer – og at man lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sammenhæng mellem behandling i sundhedsvæsnet og kommunale tilbud til børn med epilepsi. Det er vigtigt, at der bliver foretaget mere systematisk vurdering af indlæring f.eks. ved en neuropsykologisk test, hvis der er mistanke om underliggende problemer,” siger han.
