02.01.2024

Hver ottende patient har ikke råd til at hente sin medicin

En ny analyse viser, at 13 procent af de adspurgte patienter i en spørgeskemaundersøgelse har undladt at hente receptpligtig medicin i det forgangne år.

Økonomi spiller en væsentlig rolle, når patienter ikke henter deres medicin. Det viser en ny analyse, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som 1.450 patienter har svaret på. Foto: Stockfoto.

Økonomi spiller en væsentlig rolle, når patienter ikke henter deres medicin. Det viser en ny analyse, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som 1.450 patienter har svaret på.

13 procent af de adspurgte har svaret, at de i løbet af det seneste år har undladt at hente medicin til sig selv eller pårørende. Og af dem har 42 procent svaret, at det skyldtes, at de ikke havde råd.

Analysen er gennemført i regi af en arbejdsgruppe under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed blandt medlemmerne af fem patientforeninger – bl.a. Epilepsiforeningen.

Når medlemmer konrakter Epilepsiforeningens rådgivning om høje medicinpriser er problemet ofte manglende viden om, hvordan tilskudssystemet virker og det uhensigtsmæssige i, at en ny tilskudsperiode kan byde på store udgifter til medicin, fortæller Epilepsiforeningens socialrådgiver Helle Obel:
“Så vi lægger kræfter i at orientere om, hvordan systemet fungerer og i at orientere om henstandsordningen for dem, der har så høje udgifter til medicin, at det berettiger til den ordning,” siger hun:
“Der ville det være bedre, hvis det var en SKAL-opgave for apoteket at orientere om ordningen. Og så løse henstandsordningen jo også kun problemet for dem med de største udgifter til medicin – og ikke for dem, der oplever udgiften som indgribende og uoverskuelig især ved ny tilskudsperiode.”

Mulighed for henstand

I starten af et nyt tilskudsår skal patienten betale det fulde beløb for lægemidlet op til en grænse på 1.045 kr. Herefter opnår patienten tilskud til den købte medicin, som i første omgang er på 50 procent af lægemidlets pris.

Det system giver problemer for mange. De patienter, der angiver ikke at have afhentet receptpligtig medicin på apoteket af økonomiske årsager, er blevet spurgt om, det skyldes, at der er startet et nyt tilskudsår. Det svarer 59 procent af de adspurgte ja til.

For at løse problemet har arbejdsgruppen under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed foreslået, at der indføres en abonnementsordning i medicintilskudssystemet, der indebærer, at patienter betaler det samme beløb hver måned for medicinen. Det vil betyde, at den maksimale årlige egenbetaling på 4.170 kr. fordeles på acontobetalinger på 348 kr. om måneden.

Mens man venter på en tilfredsstillende løsning på betalingsproblemet gør Epilepsiforeningens socialrådgiver opmærksom på, at man kan tale med apoteket om en henstandsordning, hvis man forventer, at ens CTR-saldo bliver kr. 18.870 (2023) for voksne og kr. 23.520 (2023) for børn i løbet af dit tilskudsår.

CTR-saldoen er et udtryk for, hvor mange penge du har fået tilskudsberettiget medicin for i den nuværende CTR-periode. Og en henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek om, at den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede medicin betales i 12 lige store dele.

Du kan læse mere om ordningen på vores side om medicintilskud.

Kilde

Lif, Lægemiddelindustriforeningen, og Epilepsiforeningen

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev