13.04.2012

Dansker får IBEs journalist-pris

Danske Maj My Midtgaard skrev i november 2011 artiklen ”Et liv midt i anfald og afmagt” i Fyns Amts Avis. Artiklen handler om Tobias Gad Isager, der har epilepsi, og hans mor Julie, og deres liv, som er meget præget af Tobias’ vanskelige epilepsi.
Maj My Midtgaards har nu modtager International Bureau of Epilepsy (IBE) and UCBs pris for særlig god journalistik – "2011 Excellence in Epilepsy Journalism Award"
"Vi følte, at dette var en skrevet så stærk og overbevisende, at det fik artiklen til at skilde sig ud fra andre," siger David Josephs medlem af dommerpanelet: "Artiklen giver et godt portræt af en person, der lever med svær epilepsi, og netop hvor udfordrende det kan være, ikke bare for den person, men for hele familien."
Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen, fortæller: ”Artiklen om Julie og Tobias giver et indblik i, hvordan epilepsi kan påvirke og forandre familiers tilværelse. Det er et portræt, som går tæt på Tobias’ og Julies situation, og som på fornemmeste vis beskriver de store vanskeligheder svær epilepsi giver. Portrættet blev bragt i en situation, hvor der var et kynisk politisk spil i gang omkring Epilepsihospitalet, hvor Tobias bliver behandlet. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at portrættet hjalp til at sætte et smukt menneskeligt ansigt på et aspekt af den aktuelle konflikt. Portrættet giver imidlertid en god indsigt et af epilepsiens mange ansigter, og derfor indstillede vi fra Dansk Epilepsiforening journalisten til den internationale pris. Vi ønsker hende et stort tillykke med hæderen!”
Julie Gad Isager – Tobias’ mor, som i sin tid fik kontakt til journalisten Maj My Midtgaard – glæder sig over Majs internationale succes. ”Jeg var så frustreret over udsigten til, at Tobias måske ikke længere kunne blive behandlet på Epilepsihospitalet. Majs måde at fortælle vores historie på er både nærværende og præcis – hun formår at sige tingene som de er. Tænk, at artiklen har vundet en stor international konkurrence – det er så flot!”
(På billedet er Tobias Julie Gad Isager fotograferet ved en demonstration til fordel for Epilepsihospitalet.)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev