Demokratiet længe… leve?

Vi roser os af at leve i et veludviklet demokrati. Ikke alene har vi stemmeret til Folketing, Regionsråd og Kommunalbestyrelser. Vi har også et system, som sikrer at de borgere, der bliver berørt af nye eller ændrede love, bliver hørt, før loven eller ændringen bliver vedtaget. Eller fungerer det nu også sådan?
Ja – det gør det i princippet: Vores forening bliver hørt, når der foreligger noget, som berører f.eks. social lovgivning, sundhedsvæsen eller andre ting. Men nej – i praksis virker det ikke og demokratiet er næsten ud af spil!
For ganske vist bliver vi hørt, men det er ofte med så kort høringsfrist, at det i praksis ikke kan lade sig gøre at give gode og kvalificerede svar.
Lad mig give 3 konkrete eksempler fra dette efterår:
• 2. september 2010: Socialministeriet udsender Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (justering af reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og tilskud til høreapparater) – Svarfrist 14. september 2010. Altså 8 arbejdsdage til at svare i. Regelændringer vurderes at få omfattende betydning for forældre på tabt arbejdsfortjeneste.
• 1. oktober 2010: Beskæftigelsesministeriet udsender Lov om etableringen af den selvejende institution Udbetaling Danmark (Samling af kommunernes objektive sagsbehandling) – Svarfrist 11. oktober 2010. Altså 6 arbejdsdage til at svare i. Loven foreslår oprettelse af en helt ny institution, som skal håndtere udbetaling af sociale pensioner, boligstøtte, børnepenge m.v.
• 4. oktober 2010: Socialministeriet udsender Høring over udkast til bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA (borgerstyret personlig assistance) – Svarfrist 11. oktober 2010. Altså 5 arbejdsdage til at svare i. Området er væsentligt for alle handicappede, der har brug for personlig hjælp til at få hverdagen til at fungere.
For alle 3 nævnte eksempler er der tale om ny eller ændret lovgivning, som kan få stor betydning for Dansk Epilepsiforenings medlemmer. Men love og lovændringer er ikke noget man bare lige forholder sig til: Forarbejderne i ministerierne varer ofte måneder. Derfor er det ikke udtryk for et reelt demokrati, at borgerne ikke får mulighed for at sætte sig grundigt ind i betydningen af den lov eller de lovændringer, der lægges op til, før vi afæskes et svar.
Det er urimeligt og bekymrende, at myndighederne giver så korte høringsfrister. Hvordan kan man kalde sig ”demokratisk”, hvis dem der er underlagt ”demokratiet” i realiteten gives så snævre muligheder for at blive hørt! Uden dialog intet demokrati! Og med den nuværende form for dialog er demokratiet kun til for et syns skyld. Levende er det i hvert fald ikke!
Af Landsformand, Lone Nørager Kristensen