Fra vores medlemsundersøgelser ved vi det. Fra vores daglige samtaler med medlemmer ved vi det. Fra vores faglige bagland ved vi det… Folk i al almindelighed ved for lidt om epilepsi! Derfor er det overordentligt glædeligt, når personer, som ikke er dagligt aktive i Dansk Epilepsiforening pludselig står frem og gør en forskel!
Man kan finde mange eksempler på, hvor galt det går for mennesker med særlige karaktertræk, problemer eller handicap, når den brede offentlighed ikke kender deres problemer. Og mennesker med epilepsi møder ofte misforståelse, fordomme og myter om epilepsi. Alt fra mistanker om narkomani, psykisk sygdom eller andet kan man blive mødt med.
En af Dansk Epilepsiforenings mange opgaver er at informere og oplyse den brede offentlighed om epilepsi. Det prøver vi på alle mulige måder – vores hjemmeside er blot en af dem. Men det er vanskeligt at trænge igennem barrieren af ”støj”. Ikke alene er der jo rigtig mange sygdomme og handicap, som alle gerne vil have anerkendelse i offentligheden. Vi konkurrerer også med en konstant nyhedsstrøm, som vi efterhånden møder alle vegne og reklamer overalt.
En undersøgelse har engang anslået, at borgere i Danmark og andre europæiske lande udsættes for mellem 1.400 og 1.800 ”budskaber” om dagen! (Og hvis du synes det er slemt, så vurderes det til at være det ca. dobbelte i USA). Altså – mindst 1.400 gange om dagen få vi mulighed for at tage stilling til et eller andet, som vi ikke selv har bedt om at tage stilling til. Jeg synes, det er mange. Men uanset, hvad man synes, så illustrerer tallet, hvorfor det ikke er så nemt endda at ”oplyse den brede offentlighed” om epilepsi. Selv når vores målgrupper møder et af vores budskaber – ja så er konkurrencen på opmærksomhed stor fra de 1.399 andre budskaber den samme person udsættes for den dag!
Cecilie Hother har gennem sin donation af tøj og smykker til Dansk Epilepsiforening skabt et af de budskaber, som vi generelt kunne ønske os flere af: ”Jeg støtter epilepsisagen, fordi…”! Cecilie Hothers budskab er stærkt, fordi hun dels fortæller en personlig historie og dels sætter handling bag sine ord. Derfor råber jeg ”Hurra”! Fordi opmærksomhed på sagen rydder misforståelser væk, og dermed bliver hverdagen en lille smule lettere for mennesker med epilepsi!
Af Lone Nørager Kristensen, landsformand
26.10.2010
Hurra for Cecilie Hother
04.12.2024