Onsdag den 5. oktober bliver der demonstration mod lukning af epilepsihospitalet. Demonstration afholdes kl. 14.00 foran Regionhuset i Sorø, Alleen 15.
Der bliver arrangeret busafgang til og fra Filadelfia. Vil man med busserne mødes man ved Kantinen på Epilepsihospitalet i Filadelfia. Den ligger her.
Demonstrationen er etableret på privat initiativ, men støttes af Dansk epilepsiforening.
På Dansk Epilepsiforenings side på Facebook er der mange, som ønsker handling og vil prøve at lave demonstrationerne i deres lokale område.
Dansk epilepsiforening opfordrer alle til at støtte op om demonstrationen i Sorø så den kan blive så stor som mulig.
”Jeg kan godt forstå, at mange patienter og pårørende er oprørte. Det er vi også i Dansk Epilepsiforening. Derfor støtter vi den her demonstration,” siger Dansk epilepsiforenings formand, Lone Nørager Kristensen og tilføjer:
”Det er absurd, at Region Sjælland med sine urimelige besparelser af-specialiserer behandlingen for de patienter, som har behov for behandlingstilbud der er baseret på den højeste ekspertise. Sundhedsministeren må derfor gribe ind som noget af det første efter sin udnævnelse. Og det vil være nemt for ham, for der skal ikke findes nye eller flere penge – pengene skal bare bruges rigtigt!”
Hvis man vil vide mere om demonstrationen kan man kontakte Henrik Larsen, henrik@handikapinfo.dk eller Linda Pedersen, linda@handikapinfo.dk
Der har været henvendelser om muligheden for at arrangere fællestransport til Regionshuset i Sorø. Dansk Epilepsiforening Kreds Midtvestjylland har lejet en bus, der kører til Sorø. der er begrænset med pladser, men interesserede kan kontakte kredsformand Heidi Steenberg, heidi.steenberg@energimail.dk tlf. 60 13 19 60. hov for kørelejlighed. Der et begrænset antal pladser i bussen.