Epilepsi-aftryk på OL

06.08.2012

Da maraton-cyklisten Katie Ford (billedet) bar den olympiske ild, strakte hun armen i vejret, så alle kunne se det lilla armbånd hun bærer som medicin-id, fordi hun har epilepsi.

Søndag krydsede 19-årige amerikanske Trevor Barron målstregen som vinder af mændenes 20 km kapgang. Barron har siden han var dreng dyrket kapgang og er et idol i amerikanske kapgangs-kredse. Barron har også været en god svømmer, men opgav den idrætsgren på grund af epilepsi. Som 13-årig fik han en vellykket epilepsioperation og mærker i dag ikke noget til epilepsien.

Søndag vandt Usain Bolt og Yohan Blake henholdsvis guld og sølv ved OL’s 100 m sprint for mænd. Både verdens hurtigste og næst-hurtigste mand støtter epilepsisagen og er ligesom flere danske top-idrætsfolk med i Stand up For Epilepsy-initiativet, hvor børn med epilepsi bliver fotograferet med deres sportsidoler. Bland de danske Stand up For Epilepsy-deltagere er Rikke Skov fra kvindernes OL-hold i håndbold.

Katie Ford var en af fakkelbærrene, der bragte den olympiske ild frem til London. Hun dyrker ekstrem maraton cykling. Hendes næste projekt er deltagelse på et firepersoners hold i verdens hårdeste cykelløb, RAAM (The Race Across America) i 2013. Og i 2014 vil hun cykle turen solo.

RAAM sammenlignes nogen gange med Tour de France. Men RAAM er 4.800 km. Så Katie Ford kører 1.300 km længere end end Tour de France-stjernerne og gennemfører løbet på cirka den halve tid.

Og som Katie Ford skriver på sin blog med henvisning til personer med epilepsis problemer med at få arbejde: "Hvis en med epilepsi kan cykle 4.800 km på under to uger, hvorfor kan de så ikke få et job bag et skrivejob?”

Katie Ford siger om sin idræt: "For mig, reddede min sport mig, gav mig styrke til at tale om min helbredstilstand, gav mig frihed og har beriget mit liv.”

Katie Ford har på sin blog og i offentligheden bl.a. talt åbent om at få depressioner på grund af bivirkninger af epilepsimedicinen. Og hun mener at manglende åbenhed omkring epilepsi stigmatiserer alle der rammes af lidelsen. ”Hvis vi kunne slippe af med det, ville det gøre livet meget lettere for personer med epilepsi – for mine venner, for folk jeg konstant møder med lidelsen – og langt om længe vil personer med epilepsi endelig kunne vise deres sande jeg.”

(Kilde: ILAE, New York Times og Katie Fords blog, The Diary of an Epileptic Ultra Cyclist)