Sådan kan man øge evnen til egenomsorg

07.08.2012

Inden for sundhed og sygdom er en nyere disciplin kommet i spil i Danmark. Den hedder ”Guidede egen beslutning”.    
Målet med ”Guidede egen beslutning” er at øge den såkaldte livsdygtighed og dermed evnen til egenomsorg.
Begrebet egenomsorg kan godt tåle, at få et par ord med på vejen. ”Egenomsorg er det handlemønster hos en person, der sigter mod at fremme eller vedligeholde fysisk og psykisk sundhed.  Egenomsorg omfatter dels almindelig sundhedsadfærd, fx motions- og kostvaner, dels personens egne handlinger ved akut eller kronisk sygdom. Ca. 2/3 af danskernes sygdomstilfælde klares uden lægehjælp, således at forløbet alene bestemmes af personens egenomsorg, inkl. benyttelsen af råd fra familie og venner eller fra medierne. Indførelsen af betegnelsen egenomsorg afspejler sundhedsprofessionernes øgede interesse i at udnytte personens egne resurser til at fremme eller vedligeholde sundheden: Der lægges øget vægt på god kommunikation, fx mellem læge og patient, og på bedre information om fx brug af lægemidler.”
Men hvad er virkemidlerne i ”Guidede egen beslutning”? Dette er træning i kommunikationsfærdigheder, som bl.a. består i et at beskrive et problem, sine tanker, intentioner og handlinger. Det er ikke alene patienten selv, som træner i kommunikation. Behandler og patient skal sammen se på, hvad patienten har opstillet af problemer, tanker og handlinger og i fællesskab prøve at opstille muligheder for at løse problemet.
Som en hjælp, for at beskrive problemer og tanker, er der i modellen for ”Guided egenbeslutning” opstillet ufuldendte sætninger disse kan være:

  • ”De som kender min måde at leve på, syntes at jeg er ………………………….”
  • ” Det jeg er bedst til angående min epilepsi er…………………….”
  • ”Det værste ved at have epilepsi er ………………………………..”
  • ” Når jeg skal i epilepsiambulatoriet, tænker jeg………..”
  • ”Jeg syntes, at mine kollegaer/venner………………….”
  • ”En vane jeg har svært ved at blive af med er………….”

Guided egenbeslutning er så småt ved at indfinde som på epilepsiområdet og jeg ser virkelig frem til hvilke positive redskaber og resultater det vil give for alle. Måske kan de ovenstående sætninger allerede nu sætte gang i tanker og handlinger.
Af Lotte Vinther Andersen, sygeplejerske