Torsdag d. 15. var nemlig sidste frist for at få tilstrækkeligt mange medlemmer af Europa Parlamentet til at underskrive en erklæring om epilepsi, som bl.a. ved IBE’s mellemkomst var lagt frem. 369 medlemmer (flertallet af parlamentets 768 medlemmer) skulle underskrive deklarationen inden for tidsfristen, for at den kunne godkendes. Epilepsideklarationen fik 459 underskrifter. Det er det tredje højeste antal underskrifter for sygdomsrelaterede deklarationer siden 2004.
”Det er svært at overvurdere vigtigheden af denne erklæring” siger Landsformand Lone Nørager Kristensen, ”og derfor glæder det mig, at erklæringen gik igennem – ikke mindst takket været god opbakning fra de danske medlemmer af Europa”.
Dansk Epilepsiforening har over de seneste måneder været i løbende dialog med de danske medlemmer af Europa Parlamentet for at forklare, hvorfor deres underskrift på erklæringen var så vigtig. Det lykkedes at få 11 danske underskrifter til støtte for erklæringen. Foreningen vil derfor gerne takke følgende for deres forståelse og opbakning til epilepsi-sagen:
• Margrethe Auken (SF)
• Bendt Bendtsen (C)
• Ole Christensen (S)
• Dan Jørgensen (S)
• Morgen Løkkegaard (V)
• Jens Rohde (V)
• Anna Rosbach (Løsgænger)
• Christel Schaldemose (S)
• Søren Bo Søndergaard (EL)
• Britta Thomsen (S)
• Emilie Turunen (SF)
Morten Messerschmidt (DF) og Anne E. Jensen (V) valgte at overhøre foreningens opfordringer til at bakke erklæringen op med deres underskrift.
Læs Europa Parlamentets erklæring om epilepsi