Epilepsiforeningens seneste blad har fokus på komorbiditet. I lederen efterlyser Epilepsiforeningens formand at sammenhæng sættes på dagsordenen fører til modige løsninger
Af Lone Nørager Kristensen
lone@epilepsiforeningen.dk
Mennesker med epilepsi kæmper ofte med følgeskab af andre sygdomme eller handicaps i hverdagen; eksempelvis gennemgribende udviklingsforstyrrelser, generelle udviklingshandicap eller forskellige psykiatriske sygdomme.
Sygdommene kan spille sammen, og for den enkelte kan det betyde endnu dårligere helbred såvel mentalt som fysisk – og oveni for nogle også en øget risiko for tidligere død.
Der er meget krævende at behandle epilepsi og multisygdom, og det stiller store krav til de systemer, man møder. Men hverken sundhedsvæsenet eller kommunerne er nødvendigvis særligt gode til at tackle multisygdom eller komorbiditet, som det kaldes. Eller for dens sags skyld indrettet til at håndtere de udfordringer, det giver. Det kræver tid, personale og samarbejde.
Sundhedsvæsenet er eksempelvis i stigende grad bygget op omkring højt specialiseret behandling af enkeltdele af et sygdomsområde, mens mange af landets kommuner har en stor spredning af indsatser over mange forskellige forvaltningsområder.
Det er som oftest her, vores medlemmer med multisygdom risikerer at komme i klemme. Det kræver nemlig meget at være både patient og pårørende i ovenstående ”cocktail”. Og førende danske forskere og fagfolk løfter nu en advarende pegefinger om, at det her både skal og kan gøres bedre.
”Leave no one behind” er et af slagordene i sammenhæng med FN´s nye verdensmål. Ja tak, det skal være mit nytårsønske.
Lone Nørager Kristensen
Et godt forløb kræver viden, sammenhæng og koordinering på tværs mellem afdelinger på sygehuse og videre til kommuner og praktiserende læger. Det kræver seriøs og gennemtænkt borger/patientinddragelse hele vejen.
Der er dog lovgivningsmæssige tegn i sol og måne på, at man i visse ministerier godt ved, at vi her står med en udfordring der skal løses. Men lige nu venter vi alle på et sundhedsudspil fra regeringen, for hvor skal udviklingen bevæge sig hen på et af de allervigtigste områder for den her forenings medlemmer? Vi har brug for nogle modige beslutninger om at få skabt de bedst mulige og sammenhængende behandlings- og rehabiliteringstilbud til vores medlemmer.
”Leave no one behind” (efterlad ingen) er et af slagordene i sammenhæng med FN´s nye verdensmål. Ja tak, det skal være mit nytårsønske.
