Overlæge Jens Ahrenkiel og afdelingssygeplejerske Lena Glatved fortalte på Epilepsikonferencen om angst og depression ved epilepsi, og hvordan man yder førstehjælp og behandler det
Cirka 15 % af alle danskere vil på et tidspunkt af deres liv opleve en kortere eller længere depressiv periode. For mennesker med epilepsi er tallet 50 %, fortalte overlæge Jens Ahrenkiel, psykoterapeutisk afsnit Filadelfia, der sammen med afdelingssygeplejerske Lena Glatved holdt oplæg for Epilepsikonferencens deltagere om psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi.
Oppe på skærmen i konferencehotellets store sal skiftede billedet fra et slide med en bullitliste til et kurvediagram, hvor alle kunne se, hvordan kontroltabet i forbindelse med et epileptisk anfald kan være er en traumatisk oplevelse, der i tiden efter anfaldet kan sende dig på en ruchetur ned gennem kurven. Forbi hovedpine og dårlig mave, videre nedad gennem søvnbesvær og sociale problemer, der alt sammen kan gå ud over arbejdslivet, indtil du måske ender i bunden af kurven, hvor der står ”stress og depression”. Sådan en tilstand kan vare i to år med mindre det behandles, fortalte overlægen.
Der er mange med epilepsi, der er triste over deres fastlåste situation, men det er ikke nødvendigvis en depression i klinisk forstand. Depression er en periode på mindst fjorten dage, hvor de vigtigste symptomer er nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, og nedsat energi eller øget træthed. Men der er også andre symptomer, og flere dem ligner kendte bivirkninger ved medicin og følgevirkninger ved epilepsien. For eksempel søvnforstyrrelser, appetit eller vægtændringer, nedsat koncentration, nedsat hukommelse, nedsat evne til overblik, igangsættelse og problemløsning.
Da afdelingssygeplejerske Lena Glatved overtog podiet viste hun bl.a. et slide, hvor hun havde listet de symptomer, de ser hos deres klienter, op.
- Står ikke op om morgenen, har måske sovet dårligt
- Spiser mindre eller mere
- Har ikke lyst til at være sammen med de andre – ”jeg gider ikke rigtigt”.
- Har ikke lyst til at lave ting, som han/hun ellers plejede at nyde
- Kan ikke overskue det samme som tidligere
- Græder oftere, eller bliver irritabel fx ”jeg skælder mine børn mere ud”
- Husker og koncentrerer sig dårligere. Glemmer aftaler, kan ikke fuldføre opgaver osv.
- Har ”de sorte briller på” opfatter alle forslag og ting som sker negativt.
- Tænker flere negative tanker om sig selv, og siger dem måske også højt.
Hvis man er ramt af angst eller depression er der hjælp at hente, slår både overlægen og afdelingssygeplejersken fast. Og i Lena Glatved har i sin præsentation et slide, der viser hvordan man giver førstehjælp til mennesket med epilepsi, der udviser depressiv tankegang og angst.
- Udvis akut medmenneskelighed! Giv udtryk for din bekymring for vedkommende.
- Vær imødekommende, lyttende og anerkendende.
- Støt vedkommende til at opsøge egen læge med henblik på professionel hjælp.
- Eventuelt, hjælpe til med at få dagligdagen til at fungere.
På Filadelfia behandler de lette depressioner med psykoterapi – eventuelt afklarende samtaler. Moderat depressioner behandles med psykoterapi samt eventuelt antidepressiv medicin.
Angstens djævel og måden du slipper fri
Et andet problem som mennesker med epileptiske anfald tit oplever er angst. Angst er kan være en normal reaktion på noget farligt, men det kan også tage over, så man er angst, når der ikke er grund til det, fortalte Ahrenkiel og gav et eksempel:
(Artiklen fortsætter under billedet af Lena Glatved og Jens Ahrenkiel fra Epilepsikonferencen 18. Foto: Lybker Foto)
Hvis du får et voldsomt anfald nede i NETTO, så vil din reaktion ofte være, at det vil du ikke opleve igen, så der skal du ikke handle igen. Og når du begynder at holde dit væk fra supermarkedet, vil angstens djævel viske dig i øret, at det er godt, at du isolerer dig, for nu er angsten væk. Men der er naturligvis ikke godt, og der er – ligesom med depression – hjælp at få.
På Filadelfia kan patienter med for eksempel angst eller depression komme gennem et fire eller otte ugers program, hvor der arbejdes med kroppen, tankerne og adfærden, så man lærer at håndtere situationen, hvor man oplever angst, lærer at arbejde med den måde, man tænker på, lærer at anvende nogle fysiske øvelser, som er egnet til at formindske anspændelsen og lærer at forblive i situationen.
Et af redskaberne er en aktivitetsregistrering, hvor klienten laver et skema over, hvad han/hun foretager sig i løbet af dagen og vurderer hver enkelt aktivitet ud fra lyst og mestring. Så får man overblik over, hvad vedkommende ikke har lyst til og/eller ikke magter. Det kan bruges til at gøre noget ved de ting. Man laver et skema over dagens aktiviteter med realistiske opgaver, der er delt op, så de kan overkommes. Og når dagen er omme laver klienten en positiv dagbog med et par succesoplevelser fra dagen.
Kilde
Du kan hente overlæge Jens Ahrenkiels præsentation, “Epilepsi, angst og depression”, her. Og du kan hente afdelingssygeplejerske Lena Glatveds præsentation “Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det?”, her.
