Er det en joke…?

Wulfmorgenthaler har lavet en tegning der illustrerer det talepapir man har som kommunal socialrådgiver til samtaler med en borger som søger råd og vejledning. På papiret står der: ”Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej……..!”Du kan se striben her Jeg bliver jævnligt spurgt, om jeg kan anbefale særligt gode ”handicapkommuner”, hvortil jeg plejer at svare: ”Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej……!”
Det har jeg gjort fordi jeg mener at det er en fejlslutning at tro at man ved flytning kan forbedre sine levevilkår væsentligt. Vi har en lovgivning, som hviler på nogle principper, der skal sikre et nogenlunde ensartet serviceniveau landet rundt. Større er landet altså heller ikke.
Det er muligvis snart slut, og jeg kan fremadrettet være tvunget til at interessere mig mere for kommunal geografi end nogensinde før. Og hvorfor nu det? Jo; det handler om den nye aftale for kommunernes økonomi for 2012, som netop er indgået mellem regeringen og KL
Det løber mig ganske enkelt koldt ned at ryggen, når jeg læser pressemedarbejdernes udlægning af den netop indgåede aftale mellem kommunerne og regeringen på KL´s hjemmeside.
Det drejer sig specifikt om den tekst i aftalen som omhandler specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområde. KL har tilsyneladende fået held til at underminere det jeg troede var helt basale retsprincipper for de borgere som har det sværest af alle – de som er dybt afhængige af hjælpen fra det offentlige. Og det sker med new speak i den uhellige økonomistyrings navn.
Hvis KL får deres vilje, tror jeg det vil blive mere end almindeligt svært at få ret i nogen som helst form for ankesag, hvis man føler sig urimeligt behandlet af kommunen. Noget i øvrigt i forvejen er ganske vanskeligt.
Retsprincipper og jura, lider dermed igen et nederlag til en fuldstændig uigennemskuelig detaljeorienteret og fragmenteret økonomistyring, som alene vil beskytte kommunernes ret til prioriteringer stort set som de lyster.
Og det kommer meget konkret til at få betydning for vores medlemmer hvis det gennemføres. For at hive et enkelt citat ud af jubelskrivelsen:
”På specialundervisningsområdet oplever mange kommuner, at klagenævnet underkender kommunernes beslutninger om at inkludere elever frem for at sende dem i specialklasser eller på specialskoler.”
Det kunne jo reelt set handle om at der var en god grund at kommunerne blev underkendt? Som Danske Handicaporganisationer påpeger det:
”Det fremgår af Klagenævnets årsrapport 2010, at der i skoleåret 2008/09 var 35.127 elever på landsplan, der modtog specialundervisning. I samme periode behandlede klagenævnet for vidtgående specialundervisning 298 klagesager på folkeskoleområdet. Det vil sige, at langt de fleste elever og forældre accepterer den tildelte specialundervisning. I 55 % af sagerne blev kommunernes afgørelse ændret. Det vil sige at aftalen er blevet til på baggrund af en argumentation om, at 149 tabte sager skulle være særligt udgiftsdrivende for kommunerne.
Årsrapporten viser også, at det er ganske få kommuner, der både tegner sig for et stort antal klagesager og mange tabte klagesager, mens andre kommuner har ganske få klagesager, som de ikke taber. For eksempel var der 49 klagesager fra Sønderborg kommune på et enkelt år, hvoraf kommunen tabte de 21 sager. Til sammenligning havde Odense kommune kun 7 klagesager – og ikke tabte en eneste.
Det klagemønster, som Årsrapporten afdækker, siger derfor mere om den enkelte kommunes evne til at træffe rigtige afgørelser, end om klagesystemet. Kommunerne taber kun de sager, hvor de ikke har levet op til lovgivningen.”
298 klagesager i alt, hvoraf kommunerne tabe 149. Heraf er én enkelt kommune ophavsmand til over 15 % af samtlige klager…!
Vil man virkeligt på så tyndt et grundlag angribe den eneste uvildige ankeinstans familier til børn med omfattende specialundervisningsbehov har..? På et område, hvor vi i forvejen er mange som synes at ankemulighederne er alt, alt for begrænsede..?
Er de her konkrete forslag et eksempel på ”Mennesker før systemer”..? Er vi reelt på vej tilbage til de tider hvor det var sognefogeden som mere eller mindre egenhændigt bestemte hvem der kunne få hvad?
Jeg vil ønske KL held og lykke med opgaven de kommende år. Skam jer…!
Hvis I andre har lyst, kan I læse makværket her Af Per Olesen, socialrådgiver