19.03.2013

Etik ved forenings-støtte

Lægemiddelindustriens forening, Lif, offentliggør nu en oversigt over Lifs medlemsvirksomheders sponsorstøtte til patientforeninger i Danmark. Lægemiddelindustrien gav i 2012 8,9 millioner kroner i sponsorstøtte til foreninger. Det er en stigning på lidt over 18 % i forhold til 2011, hvor sponsorstøtten var på 7,5 millioner kroner. I følge Lif dokumenterer oversigten en høj grad af faglighed i samarbejdet. Og for mange patientforeninger er sponsorstøtten en forudsætning for deres virke, skriver Lif på deres hjemmeside.

Samtidig har Lif udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for de indbyrdes relationer mellem lægemiddelvirksomhederne og patientforeningerne.
I følge Lif deler lægemiddelindustrien og patientforeningerne interesser, når det for eksempel gælder dialogen med patienterne om nye behandlingstilbud. Lif vil forhindre at der sås tvivl om samarbejdet mellem lægemiddelindustriforeningen og patientforeningerne. Derfor har brancheforeningen udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for samarbejdet samt en kontrakt-skabelon til sponsoraftaler med patientforeninger.Både oversigten over sponsorstøtten og de etiske regler kan ses her

Samtidig lyder der fra sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF), at der skal mere åbenhed om, hvem der sponsorerer patientforeningerne. Hun vil kræve, at patientforeninger på deres hjemmesider oplyser, hvilken støtte de får fra eksempelvis medicinalindustrien. Det siger hun til TV2 Østjylland

 (Kilde: Lif)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev