Familie så folketingsdebat om overvågning: ”Det var som en knappenål blev stukket ind i en ballon”

13.11.2019

Folketinget diskuterede i går problemet med manglende støtte til overvågning. Der var massiv politisk opmærksomhed på overvågningsproblemet, men ingen konkret løsning

 

Folketinget afviklede i går en forespørgselsdebat, som viste massiv opbakning fra såvel regeringen som alle folketingets partier bag ønsket om at løse problemet med den manglende lovhjemmel til overvågning i servicelovens § 95 stk. 3.

Under debatten flød ordene rundt i salen og fra folketingets talerstol: ”Så hurtigt som muligt”, ”Vi er i fuld gang med arbejdet”, ”Der arbejdes på højtryk på en løsning”, ”Det ligger regeringen meget på sinde”. Og alle partiernes ordførere samt socialminister Astrid Krag talte samme sprog: Der skal findes en løsning, og der arbejdes på sagen.

Problemet, som politikerne skal løse, går tilbage til 2015, hvor en landsretsdom slog fast, at der ikke var hjemmel til at yde støtte til overvågning efter servicelovens paragraf 95 stk. 3. Dommen gav efterfølgende store vanskeligheder for en række familier, som levede med potentielt livstruende epilepsianfald og andre svære sygdomme.

image

Vi sad faktisk klar med papir og blyant for at notere, hvad det var hun sagde.

Marianne Bollhorn.

Nogle af dem, der er ramt af problemet, er Ralph og Marianne Bollhorn, der har en 23-årig søn, som på grund af en svær epilepsi og en bagvedliggende hjernelidelse i dag er mentalt udviklet som en toårig med brug for støtte døgnet rundt.

Parret sad hjemme og fulgte med spænding transmissionen af debatten fra Folketingets TV-kanal. Inden folketingsdebatten havde socialministeren været ude i forskellige medier og givet udtryk for, at hun ville præsentere en løsning i forbindelse med forespørgselsdebatten:

”Vi sad faktisk klar med papir og blyant for at notere, hvad det var hun sagde”, fortæller Marianne Bollhorn.

Så, da ministeren i stedet for en konkret løsning talte om, at der skulle udarbejdes en model, skaffes et flertal og findes en finansiering, blev de ramt af en dyb skuffelse:

”Det var som om al energien løb ud af kroppen; som en knappenål der blev stukket ind i en ballon”.

Tror på en løsning

Selvom familien har hørt den slags løfter om en løsning flere gange, så har de mere tiltro til, at det denne gange bliver til noget: ”Hvis der ikke sker noget nu, så vil være dybt uanstændigt”, siger Ralph. Parret hæfter sig især ved, at partiernes ordførere alle bakker op bag den vedtagelsestekst, som vedtages i folketingssalen i morgen torsdag, og som indeholder en utvetydig opfordring til regeringen om hurtigst muligt at finde en løsning på overvågningsproblematikken.

image

Jeg må også konstatere, at der fortsat ikke er fremlagt nogen konkret model på noget som helst. Det må vi simpelthen forvente at finde i den kommende finanslov.

Lone Nørager Kristensen

For Ralph og Marianne lød det som om alle politikerne havde god forståelse for, hvordan det ville være, hvis det var dem selv, der stod i den situation at deres elskede barn ikke kunne få den støtte han havde brug for: ”Vi kunne mærke empatien gennem skærmen”, fortæller Marianne.

Epilepsiforeningens formand Lone Nørager Kristensen er også frustreret over, at der ikke var noget nyt under solen:

”Det her er umådelig hård kost for en gruppe hårdt prøvede familier. Det var på den ene side naturligvis tilfredsstillende at høre at politikerne havde fanget budskabet om epilepsi og andre potentielt livstruende tilstande hos den her hårdt belastede borgergruppe – og at de aktuelt arbejder på nogle løsningsmodeller som skal forhandles politisk. Men jeg må også konstatere, at der fortsat ikke er fremlagt nogen konkret model på noget som helst. Det må vi simpelthen forvente at der findes en løsning på i den kommende finanslov, når vi har lyttet til alle de gode intentioner”, siger formanden.

Kilde

Folketinget. Se hele debatten her – debatten starter omkring kl. 15.46:

Se vedtagelsesteksten her.