Fem kommunale problemer

30.10.2013

Op til kommunalvalget den 19. november har Dansk Epilepsiforening valgt at sætte fokus på fem emner, der betyder meget for mange mennesker med epilepsi og deres familier. Det er samtidig fem områder, hvor man kan  dokumentere, at kommunerne på landsplan har svært ved at leve op til løfter og forpligtelser. Det drejer sig om inklusion, kommunale afgørelser, ressourceforløb, kvalitetsstandarder og fejlmedicinering på botilbud.  
 
Mange steder har kommunerne ikke virkeliggjort visionerne om inklusion af børn med særlige behov i skolen. Udgifterne til specialundervisning på landsplan er faldet med 4,7 procent fra 2011 til 2012, men pengene er ikke fulgt med over i normalundervisningen, hvor udgifterne er faldet med 1,1 procent.
 
Derfor kunne man spørge kommunalpolitikerne, hvad de vil gøre for at deres kommune bliver et eksempel på, at inklusion i folkeskolen er et prioriteret område og ikke et spareområde?
 
På visse områder inden for det specialiserede socialområde er antallet af klager på landsplan fordoblet fra 2010 til 2011. Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnene har i 2012 afgjort 35.496 sager.
På dagpengeområdet er 22% af sagerne hjemvist eller ændret. På området for aktiv socialpolitik er det 30%. Og på området for social service 31%.
 
Derfor kunne man spørge kommunalpolitikerne, hvad de vil gøre for at deres kommune bliver en kommune, som træffer de rigtige afgørelser, så folk får det, de er berettiget til, uden af skulle klage?
 
Hvis visionerne i reformen af førtidspensionsordningen ikke realiseres, så folk via ressourceforløb kommer i beskæftigelse eller tilkendes førtidspension, forudses det, at mange vil være henvist til forsørgelse via kontanthjælp. Ifølge målet skulle landets kommuner nu have oprettet 5.940 ressourceforløb for personer under 40 år og 14.600 for personer over 40 år. Men kommunerne har i alt kun oprettet 222 ressourceforløb for personer under 40 år og 728 for personer over 40 år.
 
Derfor kunne man spørge kommunalpolitikerne, hvad de vil gøre for, at personer det søger førtidspension i deres kommune, ikke strander på kontanthjælp, men hjælpes videre i deres liv?
 
Kommunerne skal udarbejde lokale serviceniveauer, altså lokale kvalitetsstandarder for ydelser efter Lov om Social Service. Det betyder, at kommunerne kan/skal vælge at tilbyde borgeren den billigst mulige løsning. Der er dermed risiko for, at borgeren tilbydes den billigst mulige løsning og ikke den løsning, der bedst tilgodeser borgerens individuelle behov. Det fremgår af loven, at kommunen skal handle økonomisk ansvarligt.
 
Derfor kunne man spørge kommunalpolitikerne om, hvordan de – når der udarbejdes lokale serviceniveauer – vil sikre, at det er borgernes individuelle behov, der står i fokus og ikke kommunens økonomiske interesser?
 
Patientombuddet har i perioden den 1. september 2010 til den 1. april 2013 identificeret 10. 676 afsluttede rapporter om utilsigtede hændelser vedrørende medicinering i ”kommunale sociale botilbud” eller ”øvrige tilbud til borgere med handicap” samt ”regionale botilbud”.  Publikationen ”Medicinering i botilbud og øvrige tilbud til borgere med handicap – identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag”, viser, at 93% af hændelserne er klassificeret som ”ingen skade” eller ”mild skade”, mens 7% samlet for de tre hændelsessteder er klassificeret som enten moderat, alvorlig eller dødelig. Rapporten dokumenterer, at de hyppigste fejl begås i administrationsprocessen.
 
Derfor kunne man spørge kommunalpolitikerne om, hvilke tiltag de vil foretage i deres kommune for at forebygge de utilsigtede hændelser, så medicineringen af den omtalte gruppe af borgere med handicap forbedres og gøres mere sikker?
 
(Kilde:  ”Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev 2002 – 2012” og Tal fra Ankestyrelsen 8. august 2013 og ”Klager over handicaphjælp fordoblet” og ”Hvor blev ressourceforløbene af?” og Lovportalen.dk og ”Temarapport om medicinering i botilbud og øvrige tilbud til handicappede” )