22.05.2015

Filadelfias ydelseskatalog 2015

”Knap 50.000 mennesker i Danmark har epilepsi og hvert år kommer flere til. Omkring en tredjedel vil have brug for specialiseret behandling,” står der på den første side inde i Filadelfias ydelseskatalog, ”Filadelfias ydelser 2015”. Det er bl.a. den tredjedel af epilepsipatienterne Danmarks eneste specialhospital på epilepsiområdet har en række tilbud til.
Filadelfia tilbyder 23 strukturerede patientforløb inden for neurologi og pædiatri med ydelser inden for specialiseret neurorehabilitering.
Går man ind på siderne om Epilepsihospitalet og læser de forskellige forløbsprogrammer, så kan man få et godt indtryk af, hvad fx et udredningsforløb for epilepsikirurgi indeholder. Ligesom man kan se, hvad diætbehandlinger indeholder og se, hvad hospitalet tilbyder mennesker med epilepsi, der efter to-tre år efter de fik epilepsidiagnosen, stadig har anfald.
”Mange epilepsipatienter – børn som voksne – forstyrres i de kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige funktioner,” står der som introduktion til siderne om Filadelfias Børneskole og Specialrådgivning. Børneskolen og Specialrådgivningen er en del af patientforløbet samt rådgivning og vejledning af professionelle og pårørende.
Filadelfia har også en landsdækkende rådgivningsfunktion om epilepsi: ”Alle, der bor eller arbejder her i landet, kan ringe eller skrive til Rådgivningen eller aftale et møde med Rådgivningen”, skriver Filadelfia og opgiver, at man kan ringe til tlf. 58 27 10 31 og høre nærmere.
Den 6. marts 2015 besøgte Dansk Epilepsiforenings protektor, H.K.H. Prinsesse Marie, Epilepsihospitalet. Du kan se billeder fra besøget her. (Kilde: ”Filadelfias ydelser 2015”)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev