Et stigende antal børn og unge har problemer med deres psykiske helbred, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en stigning i sygdomme som angst og depression. Det viser en ny rapport, der omtales på skoleformig.dk
En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om børn og unges mentale helbred konkluderer, at det går i den forkerte retning, når det gælder børn og unges mentale sundhed. Over de seneste 20 år oplever flere børn således stress, angst, depression og spiseforstyrrelsen bulimi. Og det har konsekvenser. For den mentale sundhed er et vigtigt fundament for trivsel hos børn, og dermed også et grundlag for at kunne følge med i skolen.
"Rapporten understreger endnu engang, hvor vigtigt det er at have fokus på det psykiske. Vi ved, at det mentale har stor betydning for, hvordan børn klarer sig i hverdagen. Det gælder også for tiden i skolen, hvor børns mentale velbefindende spiller en stor rolle for, hvordan de klarer kravene," siger projektchef Charlotte Bredahl Jacobsen fra Skole for mig.
Det er nødvendigt med forebyggende indsatser, hvis man skal styrke børns mentale helbred. Her peger rapporten blandt andet på skolen som et særligt vigtigt sted at sætte ind, fordi lærerne dagligt har en tæt kontakt til børnene. Ifølge Skole for mig er det dog en forudsætning, at lærere bliver klædt godt på til opgaven.
"Det er vigtigt, at vi får rustet skolerne, så de kan sætte ind med forebyggende tiltag, der kan være med til at sikre, at børnene ikke mistrives. Derfor indsamler vi i Skole for mig viden til skolerne og udvikler redskaber, så de får en reel mulighed for at løfte opgaven," siger projektchef Charlotte Bredahl Jacobsen fra Skole for mig.
Netop forebyggelse er der også fokus på i satspuljeprojektet ”Lighed i håndtering af børn og unge med kronisk somatisk sygdom i Svendborg kommune”, som Dansk Epilepsiforening deltager i ved bl.a. ved opkvalificering af Svendborg Kommunes sundhedsplejersker indenfor epilepsiområdet.
Projektet har bl.a. til formål at styrke indsatsen for, at børn og unge med kronisk sygdom som fx epilepsi opspores tidligere med henblik på bedre behandling og opfølgning, at der sikres en tidlig afklaring af barnets og familiens behov for støtte og at børn/unge og forældre kontinuerligt modtager den støtte, der øger deres kompetencer til at klare forløbet.
I forlængelse af undersøgelsesrapportens konklusioner, udtaler Lotte Hillebrandt, der er faglig konsulent og sygeplejerske i Dansk Epilepsiforening: " Rapporten understreger i den grad behovet for at der arbejdes meget målrettet for at få vendt udviklingen, sådan at børn og unge i langt højere grad får den rette hjælp langt tidligere, inden problemerne når at udvikle sig. Det gælder både i forhold til psykiske såvel som somatiske sygdomme som f.eks. epilepsi."
"Her er det foreløbig vores erfaring at bl.a. vidensformidling og samarbejdsrelationer spiller en rigtig stor rolle," siger Epilepsiforeningens faglige konsulent.
Læs mere om rapporten og projektet Skole for mig, som også søger forældre, der vil interviewes, om det at have barn i skolealderen med kronisk sygdom
(Kilde: Skoleformig.dk og Dansk Epilepsiforening)
11.03.2015
Flere skolebørn mistrives
02.10.2024