Forsker: Unge med juvenil myoklon epilepsi opfører sig lidt mere impulsivt end andre

En norsk forsker har interviewet 100 unge med juvenil myoklon epilepsi og konkluderer i en doktorafhandling, at deres personligheder har nogle fællestræk. F.eks. er de lidt mere risikosøgende

Den mest udbredte form for epilepsi blandt unge mennesker er Juvenil myoklon epilepsi (JME). En af de læger og forskere, der har interesseret sig meget for JME, er Marte Roa Syvertsen fra Drammen Sykehus i Norge. Hun har for nylig forsvaret en doktorafhandling lavet på baggrund af omkring 100 interviews med unge fra provinsen Bugterud, der har JME.

Bliv medlem og få rådgivning, netværk og viden

I den forbindelse har Norsk Epilepsiforbund lavet et interview med Marte Roa Syvertsen om afhandlingen og om JME.

JME udgør omkring 8 % af alle epilepsier og rammer børn og unge; typisk i 15-16 års-alderen. Den nyudklækkede doktor fortæller bl.a., at JME er defineret ved myoklone ryk, der er samme type ryk, som alle mennesker kan have, lige før de sover. Nogen af dem, som har JME, har også generaliserede tonisk kloniske anfald (krampeanfald) og en tredjedel har absenceanfald.

Det er ofte kramperne og absencerne der bliver opdaget, mens rykkene tit bliver overset. Derfor mener Marte Roa Syvertsen, at JME er underdiagnosticeret: ”Derfor er der mange som sejler rundt under en uspecificeret epilepsidiagnose”, siger hun til Epilepsiforeningens norske søsterorganisation og forklarer, at det er et problem, fordi det påvirker valget af behandling og den information, patienten får.

Flere har været i kontakt med politiet

I sin doktorafhandling konkluderer den norske forsker, at unge med JME´s personlighed har nogle fællestræk. F.eks. har de en øget tendens til at handle lidt mere impulsivt end andre. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der blandt de unge med JME er lidt flere end normalt, der har været i kontakt med politiet, har taget illegale stoffer eller er begyndt at ryge, inden de fyldte 18 år. I forhold til andre med epilepsi har de unge med JME også en øget tendens til at glemme en dosis medicin eller springe den over.

Marte Roa Syvertsen understreger dog, at en impulsiv adfærd ikke nødvendigvis er noget negativt. I nogle tilfælde kan det være godt at være risikosøgende:

”Det kan være en fordel hvis du overvejer at starte virksomhed eller skal møde nye mennesker, men det kan også være farligt, hvis du for eksempel tænker på bilkørsel, rus og i nogle tilfælde kriminalitet”, siger Syvertsen.

Et følsomt område

JME er lokaliseret i pandelappen, hvorfra personligheden også styres, og JME viser sig på et tidspunkt, hvor hjernen er i gang med at udvikle ens personlighed. Det gav Marte Roa Syvertsen den tanke, at unge med JME måske havde nogle personlighedstræk til fælles.

”Jeg forestiller mig, at det er nogle af de samme systemer i hovedet, der laver anfaldene og styrer personligheden. Det er en ny måde at tænke på. Det er psykologi og neurologi i samme boks”, siger den nyudnævnte doktor.

Hun ved godt, at det er et følsomt område, hun har bevæget sig ind i, men synes også, at det er vigtigt:

”Hvis det, vi har fundet ud af i vores undersøgelse, er rigtigt, så kan der være alvorlige problemer forbundet med denne diagnose – ud over anfaldene – som man måske kan forebygge ved hjælp af information og en øget opmærksomhed fra starten af,” siger hun til den norske epilepsiforening.

Syvertsen vil selv bruge den nye viden i sit arbejde, lover hun Norsk epilepsiforbund: ”jeg vil bruge det vældigt aktivt, når jeg følger op på denne patientgruppe. Jeg vil forklare dem, hvordan deres hjerne fungerer. Jeg tror at det betyder noget for mange at vide, at det ikke er noget, der kun gælder for dem.”