Dansk forskning viser, at børn, der har haft tre eller flere anfald af feberkramper har 16 procent risiko for at få epilepsi senere i livet. Hos andre børn er tallet 2 procent
Cirka fire procent af børn i alderen et halvt til fem år oplever feberkramper. Feberkramperne opstår, hvis kropstemperaturen stiger brat og hurtigt. Det kan den f.eks. gøre i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten, især luftvejsinfektioner og børnesygdomme. Kramperne kan være voldsomme og ligne epileptiske anfald, men det er ikke epilepsi.
Til gengæld har børn, der har haft gentagne eller komplicerede feberkramper, af en eller anden grund en øget risiko for at udvikle epilepsi senere i livet. Det er netop blevet bekræftet af en stor dansk undersøgelse, der viser, at hvis børnene har haft tre eller flere feberkramper, er risikoen for epilepsi betragteligt større end hos børn, der ikke har haft feberkramper. Der er også en markant større risiko for behandlingskrævende psykiske sygdomme.
”Vi har vidst i et stykke tid, at feberkramper øger risikoen for epilepsi, men studiet, som er det største af sin art i verden, dokumenterer, at risikoen er markant forøget, hvis børnene har haft flere krampeanfald. Samtidig påviser studiet også en klar øget risiko for psykiske lidelser hos disse børn. Det er overraskende for os. Børnene fordobler faktisk deres risiko for senere at få psykiatriske lidelser. Og det skal ses i sammenhæng med, at det i forvejen er hyppige og alvorlige lidelser,” siger Jakob Christensen, overlæge ved Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Aarhus Universitet.
Aarhus-lægen har lavet undersøgelsen sammen med postdoc Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning. De to har i registre fulgt næsten 76.000 danske børn i 30 år.
Julie Werenberg Dreier ved godt, at undersøgelsens konklusioner kan gøre mange forældre forskrækkede, siger hun til Jyllands Posten: ”Men det er familier, som i forvejen er dybt bekymrede for deres børn. Den nye viden kan hjælpe dem og sundhedsprofessionelle til at være opmærksomme på børnenes sundhed, udvikling og symptomer.”
I undersøgelsen har de to danske forskere også set på, om børnene med feberkramper har øget dødelighed. Det er der ikke tal, der tyder på.
Måske ikke feberkrampernes skyld alene
Lignende, men mindre undersøgelser i andre lande har vist resultater, der siger det samme som den danske registerundersøgelse. Der er også udenlandske undersøgelser, der har peget på, at årsagen til at visse børn med gentagne feberkramper udvikler epilepsi er, at børnene er genetisk disponeret for en øget risiko for epilepsi eller har haft særligt komplicerede feberkramper.
De to danske forskere understreger da også, at man ikke ud fra deres undersøgelse kan konkludere, at det er feberkramperne i sig selv, som har en skadelig indvirkning på hjernen, der giver epilepsi eller psykiske sygdomme. Og de påpeger, at det er nødvendigt at finde frem til, om nogle børn genetisk er disponerede for at udvikle både feberkrampe, epilepsi og psykisk sygdom. Eller om den massive overrepræsentation af psykiske lidelser blandt de hårdest ramte feberkrampebørn kan forklares ved belastning, bekymringer og angst, som voldsomme krampeanfald kan efterlade hos børnene og deres familier.
Kilde