Epilepsipatienter bør screenes for psykiske problemer som en del af behandlingen, konkluderer epilepsiprofessor efter en undersøgelse af sygdomsbyrden ved epilepsi
Hver femte epilepsipatient med en formentlig ’godartet’ ungdomsepilepsi (idiopatisk generaliseret epilepsi, fx juvenil myoklon epilepsi, absenceepilepsi) oplever sygdommen som byrdefuld. Og de er i højere grad præget af symptomer på tristhed, har sværere ved at styre sig selv og føler sig anderledes end mennesker generelt. Og selvom byrden føles størst hos mennesker, der ikke er anfaldsfri, så oplever patienter, der er velbehandlet, bestemt også symptomer på psykologiske problemer.
Det er konklusionen af en fynsk spørgeundersøgelse blandt 275 patienter med idiopatisk epilepsi.
”Det er det første studie, som har undersøgt helt ’almindelige mennesker med epilepsi’”, påpeger overlæge og professor Christoph P. Beier, der en af forskerne bag undersøgelsen. Og han takker de 700 medlemmer af Epilepsiforeningen, der sammen med patienter fra OUH, har hjulpet ved at svare på spørgeskemaet.
”Epilepsi – og især ungdomsepilepsi – er mere end anfald.”
Christoph P. Beier
”Det kom dog bag på mig at en så stor andel af dem, som er ramt af ungdomsepilepsi – f.eks. juvenil myoklon epilepsi og absenceepilepsi – oplever symptomer på depression, øget impulsivitet og personlighedsforstyrrelse. Det det til trods for, at de ikke har haft anfald i lang tid,” siger overlægen til Epilepsiforeningen.
Unge skal screenes for psykiske problemer
Overlægen mener, at resultatet understreger behovet for, at især unge epilepsipatienter screenes for psykiske problemer. Dét er derfor også noget, overlægen på Fyns Universitets Hospital vil forsøge at flette ind i behandlingsforløbet på hospitalet.
- Ca. 20 % af patienter med forskellige typer generaliseret epilepsi oplever en høj subjektiv sygdomsbyrde.
- Det er sammenhæng mellem høj subjektiv sygdomsbyrde og symptomer på psykisk sygdom
- Men også anfaldsfri patienter havde signifikant hyppigere symptomer på psykiske sygdom end danskere generelt
Screeningen skal foregå i forbindelse med er aktuelt Ph.d. projekt, der skal forbedre overgangen fra ung til voksen patient. I forbindelse med projektet, skal der implementeres forskellige digitale løsninger målrettet på de unges behov, forklarer Christoph P. Beier:
”Det nye forløb skal også indebære screening for symptomer på psykiske symptomer, fx med spørgeskemaer, så de ikke overses blot fordi den unge patient er anfaldsfri”, siger han og påpeger: ”Epilepsi – og især ungdomsepilepsi – er mere end anfald.”
Hvad vil I gøre for de patienter, der viser sig at have psykiske problemer?
”Det vigtige er at opdage, at der er en udfordring. For de fleste kan det være nok at blive klar over, at en øget lyst til at tage chancer eller at indgå en risiko også kan være på grund af epilepsien. Ved andre kan problemet være så udpræget, at der er behov til at henvise til f.eks. en psykolog eller til en høj specialiseret tværfagligt vurdering på Epilepsihospitalet,” svarer Christoph P. Beier.
Kilde
Epilepsiforeningen og ScienceDirect
