23.10.2014

Heidis og Carlas tredje dag på Filadelfia – roen erstattes af træthed

Dag 3

Tredje dag gik nogenlunde som dag to. Jeg har dog mistet tidsfornemmelsen en smule og om eftermiddagen følte jeg mig træt som et helt alderdomshjem. Visheden om, at der er andre og det tilmed kompetente folk der har taget over og nu står der med alt deres hjælp, har fået mig til at slippe taget og bare slappe af.

Jeg har i alt for lang tid kørt i tomgang. Problemerne i min datters skole, min datters velbefindende og stress på arbejdet…

Det har været svært at have energi til at kæmpe kampene og få det hele til at gå op i en højere enhed. Heldigvis har jeg en helt fantastisk arbejdsplads. Og de fleste af lærerne og pædagogerne på hendes skole, har også bare været fantastiske. En enkelt har dog haft problemer med at forstå ordet ”inklusion”. Fra denne ene har jeg modtaget mails når der har været problemer, med ordlyden ”jeg behandler alle ens” og ”ingen skal have særbehandling”. Det denne ene ikke forstår, er dog hvor meget hun selv er medvirkende til at der opstår konfrontationer, og konflikter.

Med meget simple virkemidler og en anden tilgang til børnene, ville hun sandsynligvis også selv få en meget bedre arbejdsdag. Og det er vedholdende tåber som hende der giver forældre som mig endnu mere stress. Og en knude i maven.

Tåber som hende er der dog heldigvis ingen af her på Filadelfia, og jeg føler mig i aldeles gode hænder og min datter lige så.

Hun har stadig ikke haft nogen anfald i den tid vi har været her, men sådan er det jo. De kommer når man mindst venter det, og ikke når kameraerne kører.

Hilsen Heidi

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev