Danske forskere har lavet vellykket genterapi på raske hunde, nu vil de prøve genterapien på hunde med epilepsi. Hvis det går godt, håber de, at de kan afprøve genteknologien på mennesker med epilepsi, der ikke kan gøres anfaldsfri på medicin.
»Vi har i flere år testet genterapi på mus og rotter. Det er ”modeldyr”, som vi selv først har påført epilepsi og derefter forsøgt genterapi som behandling. Det er lykkedes rigtigt godt, og derfor er vi gået videre. Det er også gået godt. Men inden man kan få godkendt forsøg på mennesker med denne nye behandling skal større pattedyr afprøves, og det er vi i færd med. Og det skal foregå med naturligt syge ”dyre-patienter«, fortæller David Woldbye, hjerneforsker på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi under Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Videnskab.dk foregår genterapi i praksis på den måde, at man bruger såkaldte ”virale vektorer”. Man tømmer viruspartikler for deres smitsomme indhold. Derefter indsætter man de aktive gener i cellen. I forhold til epilepsi er det et gen, der går ind og booster de naturlige anti-epileptiske celler i hjernen.
Forsøgene har foreløbig involveret seks raske hunde. De er blevet behandlet med genterapi, der har super-aktiveret deres anti-epileptiske celler, og de har det alle godt.
I næste etape – dette efterår – skal yderlige seks hunde gennem proceduren for at teste den endnu engang.
»Går det også godt, bliver næste skridt at operere på syge hunde for at kurere deres epilepsi«, siger David Woldbye til Videnskab.dk
David Woldbye håber projektet når frem til så gode resultater, at hans forskerteam får tilladelse til forsøg på mennesker med intraktabel epilepsi i løbet af et par år.
Der laves allerede forsøge med denne form for genterapi på patienter med Parkinsons sygdom.
David Woldbye er leder at et team af fem danske forskere, hvis arbejde er finansieret af Det Frie Forskningsråd. De samarbejder med neurokirurger, neurologer, røntgenlæger, dyrlæger og andre forskere både i Danmark og udlandet, blandt andet i Sverige og Portugal.
(Kilde: Videnskab.dk)
